Afghanistans ubelejlige valg

Den øverstkommanderende for NATO-styrken i Afghanistan, den amerikanske general David Petraeus, erkendte tidligere på ugen i et interview med TV-stationen ABC News, at det går langsomt med at levere fremskridt i kampen mod Taleban-militsen. Nogle gange er det som »at se græsset gro eller maling, der tørrer,« sagde generalen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det samme kan man sige om det afghanske demokrati, som verdenssamfundet med de vestlige regeringer som indpiskere sammen med de ny lokale magthavere fik indført i det krigsarrede og misrøgtede land, da det islamisk fundamentalistiske Taleban-regime faldt i 2001: Det er et skridt frem og to tilbage.
Især gik det tilbage for det unge, vakkelvorne afghanske demokrati, da præsidentvalget for et år siden endte som en farce med så omfattende svindel, at det vil få en plads i historiebøgerne.

»Den offentlige tillid til valg blev alvorligt påvirket. Folks interesse i at stemme og i valg blev svækket. Sidste års dårlige oplevelse må ikke gentage sig,« som formand for IEC – Afghanistan Uafhængige ValgKommission – professor Fazil Ahmad Manawi fastslår i dagens Berlingske Tidende.

Professoren er ny formand i valgkommissionen. Hans forgænger blev fyret, fordi han ikke var i stand til eller ikke ville afsløre svindlen, da Afghanistans præsident, Hamid Karzai sidste efterår blev genvalgt.

Den massive valgfusk blev afsløret af Afghanistan Valgklagekommission, der var sammensat af afghanske og udenlandske eksperter udpeget af FN. Det er kommissionen stadig, men præsident Karzai har krævet, at der i modsætning til tidligere bliver en overvægt af afghanere i valgklagekommissionen, og Karzai har fået sin vilje. Også selv om FNs generalsekretær efter det katastrofale præsidentvalg krævede grundlæggende reformer i det afghanske valgsystem, hvis FN skulle støtte det parlamentsvalg, der finder sted i dag.

FN – læs Vesten, eftersom det er de regeringer, der har flest aktier i Afghanistan – er kompromisvillig, fordi det nu mere og mere akut handler om at kunne trække NATO-styrkerne hjem. Og derfor krydser NATO-landenes regeringer også fingre for et succesfuldt valg, der kan være med til at bane vejen for en afslutning på det afghanske mareridt.

Valget i dag skal vise, om håbet om et succesfuldt valg går indfris. Den blodige og intimiderende valgkamp, som ikke kun skyldes Taleban, men også flere af kandidaterne, lover ikke godt. Og tidligere på året slog USA og Storbritannien da også voldsomt på tromme for en udskydelse af parlamentsvalget. Af flere grunde:
For det første for at få det katastrofale præsidentvalg lidt mere på afstand, men også for at give den afghanske regering og landets parlament mere ro til at til at koncentrere sig om konkrete forbedringer for den ildestedte afghanske befolkning frem for urealistiske valgløfter. For det andet fordi regeringerne i Washington og London gerne ville koncentrere den militære indsats om nedkæmpelsen af Taleban-militsen på slagmarken. Det er nemlig en indsats, som gerne skulle have givet resultater til næste sommer, men som altså går så langsomt, at det svarer til at se på græsset, der gror.