AfD-politiker har på et særligt punkt et budskab til danskerne: »Hvis det er en bekymring, kan jeg kun sige, at det er en rigtig bekymring«

Nye vinde blæser gennem Tyskland, mens valget nærmer sig. Berlingske tog ned for at tale med de vælgere og politikere, der bliver anklaget for at støtte højreekstremisme og modarbejde det tyske demokrati. AfD er partiet, der bliver båret fremad, og en af spidskandidaterne har et særligt budskab til bekymrede danskere.

Kiaras forældre var værter for AfDs valgmøde i Eberswalde, og datteren tog sig imens af familiens kakadu, Coco, som de ikke ville lade være alene hjemme. Linda Kastrup

Før talte vi lidt om Olsen-banden. Fred Müller sagde med et stort grin, at han rigtig godt kunne huske »Kjeld« og »naturligvis Egon Olsen«. Men nu er han alvorlig.

Han vil gerne bekræftes af den danske journalist foran ham efter det valgmøde med den unge AfD-politiker, som vi lige har overværet.