Ærgerligt

En tidligere amerikansk efterretningschef fortæller artige sager om forholdene i CIA. Det rystende er, at man ikke er synderlig overrasket.

Tyler Drumheller er en usædvanlig mand, og det er ikke fordi han i de sidste år, inden han 2005 gik på pension, var CIAs chef i Europa. Det er, fordi han taler om det.Efterretningstjenester er normalt hemmelige, og taler man over sig får man en farlig ballade. Bare spørg Frank Grevil, den tidligere ansatte i danske PET. Men med Drumheller forholder det sig - formodentlig - anderledes.

Man kan forestille sig, at han behandles som en helt i Langley, Virginia, hvor den amerikanske tjeneste har sit hovedkvarter. Drumheller har, kan man hævde, forsøgt at redde CIAs renommé.Det er lidt af en opgave, kan man roligt sige. CIA er gjort til prygelknabe for meget af det, der er gået galt for Amerika i Irak.

For eksempel, at man gik ind i landet med henvisning til, at der var masseødelæggelsesvåben. Den kom fra CIA, og CIA fik materialet fra en kilde i Tyskland. Denne kilde, Curveball kaldet, viste sig at være lige lovlig fantasifuld. Tyskerne var idioter og CIA naive, lød budskabet bagefter.

Det vil Drumheller ikke finde sig i. Han har skrevet en bog, »On The Brink: How The White House Has Compromised American Intelligence«. Altså hvordan Det Hvide Hus, ifølge Drumheller, har kompromitteret amerikansk efterretningsvirksomhed. Den er endnu ikke kommet til Europa, men det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel har i denne uge et interview med manden.

Efter læsningen sidder man ikke tilbage med en fornemmelse af tryghed over for Bush-administrationen.Drumheller fortæller detaljeret, hvordan CIA og den tyske efterretningstjeneste BND gentagne gange advarede Washing­ton mod at tro for meget på Curveball. Han kom med en sidste advarsel, natten før den daværende udenrigsminister Colin Powell skulle tale i De forenede Nationer i et forsøg på at overbevise andre om, at en invasion af Irak var nødvendig. Få timer efter holdt Powell sin tale. Den var bygget på Curveballs påstande. Ingen havde fortalt ham, at de måske ikke holdt.

Drumheller forklarer det med, at den politiske afgørelse var truffet.CIA er ikke uden skyld, siger han. »Men jeg har aldrig tidligere set en sådan manipulation af efterretningsoplysninger som siden George W. Bushs tiltrædelse. Som europachef kunne jeg fra første parket iagttage det enestående pres efter oplysninger, som skulle retfærdiggøre Irak-krigen.«

Drumheller har været CIA-mand i mere end 25 år og sikkert ikke for fintfølende omkring visse opgaver. I Spiegel-interviewet medgiver han for eksempel, at han har deltaget i bortførelser af formodede islamister. Men selv han erklærer sig overrasket over, hvordan de politiske chefer håndterede den slags sager. Engang skulle han fortælle den nuværende udenrigsminister Condoleezza Rice om en fangeoverførelse. »Hendes største bekymring var ikke, om den var rigtig, men hvad præsidenten ville tænke,« siger han. »Jeg havde forventet en ægte debat, en diskussion om hvor vidt vi skulle gennemføre planen,« siger han også. »Når Det Hvide Hus vil vinde med usædvanlige midler, må det ikke bare køre igennem uden nogen som helst debat om værdier og moral.«

Den fik han ikke, og CIA heller ikke. De folk, der gennemførte fangetransporterne, bestod af »modige og kulørte typer«, siger han. »Hvis de ikke havde haft et job, hvor de skulle gennemføre halvmilitære aktioner, ville de formentlig overfalde banker,« mener han.Tyler Drumheller kom først med sine synspunkter i USA for et års tid siden. Man vil høre mere til ham. Han er sikkert interesseret i at sælge sin bog, og han har en professionel ære at forsvare.

Man må også løfte hatten for, at man kan fortælle sligt uden meget pludseligt at komme af dage, som traditionen ville byde ved lignende tilfælde i Moska. Men det rystende er, at man ikke er synderlig overrasket. Det er vand på amerika­hadernes mølle - i en tid hvor efterretningssamarbejdet mellem USA og Europa er mere påkrævet end længe, som Drumheller også siger. Europa, påpeger han, er Amerikas forreste forsvarslinje, fordi Den gamle Verden har udviklet sig til en træningslejr for terrorister. Det er brandærgerligt, og Saddam Hussein ville, hvis han stadig havde levet, have gnedet sig i hænderne. Efterretningstjenesten er et isbjerg, hvoraf 80 procent er over vandoverfladen, har forfatteren John le Carré engang sagt. Man må håbe, at han har ret.

Klummen om transatlantiske forhold skrives på skift hver onsdag af Berlingske Tidendes korrespondenter i Tyskland og USA, Michael Kuttner og Poul Høi.