Abdu Alis børn spiser kun blade: Udsultning er blevet det nye våben i moderne krig

Fem millioner børn risikerer at dø af hungersnød i Yemen. Ikke som følge af tørke eller overbefolkning, men fordi udsultning af befolkningen er blevet et af de nye våben i krig.

Tusinder er blevet dræbt i bombardementer i krigen i Yemen. Men endnu flere risikerer at dø af sult. Fold sammen
Læs mere
Foto: SALEH AL-OBEIDI

Abdu Ali viser kvisten frem til kameraet.

I den tilsyneladende fredelige landsby langt væk fra bombardementerne i Yemen har den ældre skolelærer været ude at plukke blade fra de spredte træer på vejen for at koge og mose dem til en klistret grøn masse, hans børn kan få til middagsmad. Bladene tilbyder ikke børnene meget næring. Til gengæld giver de både kvalme og kløe, fortæller han til Al-Jazeera:

»Men hvad skal vi gøre? Jeg får ingen løn længere. Det er det eneste måltid, jeg kan tilbyde dem.«

Mens de to mellemøstlige ærkefjender Saudi-Arabien og Iran kæmper om resterne af det ødelagte Yemen i det, analytikere har betegnet som »den glemte krig«, kæmper befolkningen med et andet akut eskalerende problem – mangel på mad.

FN har estimeret, at mindst 10.000 civile – sandsynligvis er tallet langt højere – har mistet livet som følge af bombardementer. Men den absolut største dræber i krigen i Mellemøstens fattigste land kan nemt risikere at blive noget, verden i løbet af de seneste årtier ellers næsten var kommet til livs – hungersnød.

Red Barnet vurderer i en ny rapport onsdag, at op mod fem millioner børn i Yemen risikerer at dø af sult, hvis ikke krigen ophører. Sidste år alene døde 50.000 børn af underernæring og relaterede sygdomme.

Allerede i dag er 22 ud af landets 28 millioner yemenitter afhængige af nødhjælp udefra. Offentligt ansatte har ikke fået løn i flere år, benzin- og fødevarepriser er eksploderet, og sundhedssystemet er kollapset. Men hvad værre er – parterne på begge sider af krigen har ofte bevidst blokeret leverancer af mad og medicin.

Udsultning er blevet et krigsvåben, som vi risikerer at se endnu mere til.

Sekterisk stedfortræderkrig

Ligesom det er sket i Syrien, er konflikten i Yemen, der reelt startede som en borgerkrig i et politisk tomrum i 2011, blevet til en arena for en nådesløs stedfortræderkrig mellem regionale magter i et mix af sekteriske stridigheder og strategisk storpolitik.

Bag sig har de trukket et spor af død og ødelæggelse.

For nylig konkluderede en FN-rapport, at ingen parter i konflikten har rene hænder, og at alle kan erklæres skyldige i krigsforbrydelser. Med logistisk støtte fra USA har en koalition ledt af Saudi-Arabien udført mere end 16.000 luftangreb mod oprørskontrollerede områder. Angrebene har blandt andet været rettet mod hospitaler, markeder, vand- og elektricitetsforsyninger, bryllupper og skolebusser.

Til gengæld er den iransk støttede Houthi-oprørsbevægelse, der har vundet kontrol med en stor del af landet, anklaget for at rekruttere børnesoldater og bruge seksuel vold som våben.

Ifølge Alex de Waal, der er en af verdens førende forskere i hunger, burde man tilføje endnu en krigsforbrydelse til listen. Sult.

Efter endnu et nedbrud i FN-ledede fredsforhandlinger er kampene omkring den centrale havneby Hodeidah den seneste uge igen eskaleret. FN har advaret om, at et angreb på havnen, som Saudi-Arabien mener bliver brugt til at importere våben til houthierne, vil lukke en af de sidste livslinjer for de civile. Mere end 80 procent af Yemens nødhjælp kommer ind gennem Hodeidah.

Hungersnød som våben

Saudi-Arabien har måske ikke som erklæret mål at sulte befolkningen i de Houthi-kontrollerede områder til at overgive sig. Men i praksis er sult blevet et centralt våben i moderne krigsførelse, argumenterer Alex de Waal i The New Yorker.

Ligesom de facto-udsultningen af civile i det belejrede Østghouta i Syrien er Yemen ifølge ham et tragisk eksempel på, at nutidens største hungerkatastrofer ikke længere er naturskabte.

Der kommer faktisk mad nok ind i Yemen til at brødføde befolkningen, men priserne er eksploderet på grund af Saudi-Arabiens blokade af importen til landet. Maden kan ikke nå frem til dem, der har brug for den, fordi infrastrukturen er blevet bombet, og hvis den endelig gør, har folk ikke råd til at købe den, fordi de har mistet deres arbejde på grund af krigen. Hungersnøden skyldes med andre ord hverken tørke eller oversvømmelse. Den er 100 pct. menneskeskabt.

»Koalitionens bombardementer dræber ikke særligt mange civile, men de ødelægger markedet, og det dræber mange, mange flere,« siger Alex de Waal.

Fordi det er svært at fastslå intentionen, bliver det imidlertid ikke kategoriseret som en krigsforbrydelse, men blot en ulykkelig sideeffekt.

For børnene i Yemen er resultatet det samme. De heldige har råd til mad, de mindre heldige må spise blade, og resten risikerer at dø af sult, advarer tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, der nu er administrerende direktør i Red Barnet, i den nye rapport:

»Krigen risikerer at koste en hel generation af Yemens børn livet.«