Årsdagen i Ferguson endte i nye uroligheder

Årsdagen for en politimands nedskydning af en sort teenager i den amerikanske by Ferguson blev markeret med fredelige demonstrationer, men endte i nye uroligheder.

Politiet var massivt til stede i Ferguson på årsdagen for nedskydningen af den sorte teenager Michael Brown. Årsdagen blev markeret med demonstrationer, der endte i uroligheder og nedskydning af endnu en demonstrant. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis ikke de nye uroligheder og nedskydningen i går af endnu en sort amerikaner var sket lige præcis i den lille flække Ferguson, ville det ikke have vakt den store opsigt i USA.

Ifølge politiet åbnede rivaliserende bander ild mod politiet og fredelige demonstrationer på årsdagen for det tragiske drab på den unge, sorte teenager Michael Brown. Demonstranterne måtte søge tilflugt bag biler, 50 skud blev affyret også mod politiet, og under en politijagt på et af bandemedlemmerne, som skød direkte mod politiet, blev en ung, sort mand alvorligt såret af politiets kugler.

Så det hele kunne være blevet henvist til side syv i de nationale aviser, hvis ikke det lige var i Ferguson, det skete. For indbyggerne er stadig ramt af en dyb frustration over, at der aldrig har været et retsligt efterspil for den politibetjent, der sidste år skød og dræbte den unge teenager under omstændigheder, som de fleste sorte ikke mener er fuldt belyste.

Og selv om det nye skyderi fra politiets side muligvis er foregået efter bogen, vil episoden givetvis kaste flere demonstrationer af sig og kræve nye undersøgelser. For ordensmagtens brug af våben er mere end nogensinde i fokus overalt i USA efter en lang række tragiske drab på sorte, som er sket ofte uden anden direkte anledning end den vage formulering om, at politiet følte sig truet.

Og allerede nu er der mange, der fortæller historier om det seneste skyderi, der er anderledes end politiets version, og som viser, hvor skrøbelig situationen er. Ifølge nogle af disse øjenvidner var politiet alt for massivt til stede, fordi der gik rygter om plyndringer. Og på et tidspunkt kørte adskillige politibiler side om side i hele gadens bredde og i stor fart ned for at splitte nogle demonstrationer, der var ved at udvikle sig voldeligt.

»Det var en overreaktion fra politiets side, og vi lærte senest for et år siden, at den slags optræden kun fører til mere vold,« sagde en af lederne af den verdensomspændende kvindegruppe YWCA, Amy Hunter, til flere medier.

Der var røverier og hærværk mod flere butikker i Ferguson på årsdagen, og der var forretningsindehavere, der bad politiet om beskyttelse. Men ifølge flere af indbyggerne kunne politiets magtanvendelse i den forbindelse kun provokere. Omvendt siger politiet, at man, belært af de mange demonstrationer sidste år som følge af Browns død, hvor masser af butikker blev plyndret og ødelagt, var nødt til at trække en streg i sandet.

Chefen for politiet i St. Louis-området, som Ferguson hører under, Jon Belmar, havde efterfølgende møder med borgerne og med sorte borgerretsorganisationer. Flere af dem udtrykte efterfølgende tilfredshed med, at politiet så klart havde skelnet mellem de fredelige demonstranter og så dem, der skød både mod demonstranterne og mod politiet. Men episoderne i går viser også, at der er lang vej igen, inden der er tillid mellem indbyggerne og politiet i Ferguson.

Sidste år, da Brown blev dræbt, blev der iværksat en undersøgelse af politiet i byen. Den viste med al tydelighed, at politifolkene ikke havde nogen former for kontakt med lokalsamfundet, og at der også eksisterede »racistiske« elementer i korpset. Den tidligere politichef, Thomas Jackson, trak sig for nogle måneder siden efter den katastrofale rapport, og Ferguson har nu fået sin første sorte politichef, Andre Anderson, som har sagt, at han vil genskabe tilliden hos borgerne.

I et interview i forgårs udtalte Anderson, at han var i gang med at se det hele igennem efter sin udnævnelse i slutningen af juli, og han sagde, at der var »lommer« inden for politiet, som trængte til et større serviceeftersyn. Han var klog nok til ikke at trække racismekortet, men konstaterede, at der var mange i det fortrinsvis hvide politikorps, der ikke var helt i trit med realiteterne i den overvejende sorte by.