Året uden mennesker på Everest

2015 bliver det første år siden 1974, hvor ingen har stået på toppen af verdens højeste bjerg. En serie af katastrofer med efterfølgende strejke blandt nepalesiske sherpaer har gjort opgaven umulig.

En turist tager et billede af Mount Nuptse (i midten), mens Mount Everest er dækket af skyer (tv.). I år har kun en enkelt vovehals gjort forsøget på at bestige Everest, nemlig den 33-årige japaner Nobukazu Kuriki. I begyndelsen af oktober nåede han op i ca. 8.100 meters højde, før han gav op på grund af kraftig vind og overvældende snemængder. Fold sammen
Læs mere
Foto: NAVESH CHITRAKAR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For første gang i 41 år har verdens ypperste tinde fået lov at stå uberørt af klatrestøvler, flag og efterladte iltflasker.

I 2015 har ingen stået med bankende hjerte på toppen af Mount Everest i 8.848 meters højde med den ganske planet for deres fødder.

Det er ganske exceptionelt. Især når man tænker på, at hele 3.700 klatrere har sat livet på spil og er nået hele vejen derop, siden newzealænderen Edmund Hillary og den nepalesiske sherpa Tenzin Norgay som de første i verden kunne nyde den ultimative udsigt i 1953. Alene i 2013 nåede over 300 klatrere helt til toppen.

Der er flere årsager til det opsigtsvækkende fald. Men to historisk voldsomme katastrofer på Everest i henholdsvis 2014 og igen i år spiller en helt afgørende rolle.

18. april sidste år, netop som klatresæsonen på Everest havde taget sin begyndelse, kom en lavine farende på den notoriske Khumbu Icefall lige over bjergbestigernes Base Camp i 5.300 meters højde.

Alle Everest-klatrere, der forsøger at bestige bjerget fra Base Campen i Nepal, skal over Khumbu Icefall – en lang, stejl og lunefuld strækning af deform is, dybe gletsjerspalter og skrøbelige istårne i konstant bevægelse.

Umiddelbart før katastrofen i 2014 var kyndige nepalesiske sherpaer, der hyres af de forskellige Everest-ekspeditioner som guider og hælpere, i fuld gang med at bane en farbar vej over gletsjeren, bl.a. ved at lægge snesevis af aluminiumsstiger over gletsjerspalter. Hvorpå lavinen – og med den en 14.000 ton tung isklump – væltede ned og begravede dem. 16 mennesker omkom, og de var alle sherpaer.

Det efterfølgende kaos er skildret i den aktuelle og meget roste australsk-nepalesiske dokumentarfilm »Sherpa«, der fortæller historien om de hårdføre bjergguiders ualmindeligt barske liv og arbejdsvilkår.

Lavinen var katastrofen, der fik følelserne og tålmodigheden til at flyde over. De overlevende sherpaer nedlagde arbejdet og orienterede i umiskendelige vendinger deres vestlige arbejdsgivere om, at de ville sørge resten af sæsonen. Af respekt for deres døde venner og kolleger. Situationen blev ikke bedre, da den nepalesiske regering, der tjener store summer på vesterlændinges eventyrlyst, tilbød de efterladte og deres familier erstatninger, som ikke engang kunne dække begravelsesomkostningerne.

Af samme årsag nåede ikke engang et halvt hundrede klatrere toppen af Everest i 2014.

Ramt af voldsomme jordskælv

Men det blev endnu værre i 2015. I foråret, netop da klatresæsonen skulle indledes, blev Nepal med få ugers mellemrum ramt af to voldsomme jordskælv, der tog livet af over 9.000 mennesker, især i den befolkningsrige Kathmandu-dal. Det første og kraftigste den 25. april udløste adskillige laviner, som slog 22 mennesker ihjel på flankerne af Everest – den mest dødbringende dag i bjergets historie.

Men skælvene ødelagde også helt essentiel infrastruktur – veje, broer, elforsyning – samt store dele af de højtliggende landsbyer, hvor sherpaerne bor med deres familier uden for klatresæsonen.

Ifølge Juristen, foredragsholderen og kunstneren Lene Gammelgaard, der i 1996 blev danmarksberømt, da hun som den første skandinaviske kvinde besteg Everest, får en sherpa typisk 2.500 dollar for at sætte livet på spil for en ekspedition gennem en hel sæson. Til sammenligning må en klatrer typisk betale mellem en halv og en hel mio. kr. for at få adgang til at bestige bjerget.

»Så det er klart, at sherpaerne er presset og kæmper for deres løn og arbejdsvilkår. Nu er de oven i købet dobbelt ramt og må bruge energien på at genopbygge deres jordskælvsramte landsbyer,« siger hun.

Jordskælvet og manglen på bjergguider er imidlertid ikke hele forklaringen på, at 2015 bliver et år uden mennesker på Everest.

Med jævne mellemrum er der også grænsestridigheder med det store naboland Indien, hvilket – sammen med ødelagte veje – har gjort det vanskeligt at få olie og benzin ind i Nepal. Så alene det at få fragtet tonstungt ekspeditionsudstyr op til Base Camp har i år vist sig at være en nærmest umulig opgave.

Ingen farbar vej

Dertil kommer, ifølge tidsskriftet Gear Junkie, dårligt vejr samt det forhold, at sherpaerne i år ikke har haft tid og ressourcer til at skabe en farbar vej med tilstrækkeligt mange udlagte stiger og lignende på bl.a. Khumbu Icefall. Med det resultat, at reelt kun en enkelt vovehals har gjort forsøget på at bestige Everest i år, nemlig den 33-årige japaner Nobukazu Kuriki. I begyndelsen af oktober nåede han op i ca. 8.100 meters højde, før han gav op på grund af kraftig vind og overvældende snemængder.

»Jeg gjorde mit bedste, men jeg vurderede, at jeg ikke ville være i stand til at komme levende tilbage, hvis jeg havde fortsat,« skrev han efterfølgende på Twitter.

Lene Gammelgaard er imidlertid ikke i tvivl om, at alverdens klatrere meget snart vil vende tilbage til det ultimative bjerg, om ikke i 2016 så i årene derefter. Som hun siger:

»Som mennesker er vi nogle bestialske væsner. Vi vil altid søge de vildeste udfordringer – og i samme åndedrag benægte risikoen.«