»Åbn nu den grænse, vi vil jo bare videre«

Overgangen ved den lille kroatiske by Harmica er sidste forhindring inden Slovenien og EUs åbne grænser. De lokale har taget godt imod asylsøgerne, men ingen af parterne ønsker, at opholdet skal trække ud.

Slovenien har endnu ikke åbnet sine grænser, så flygtninge og migranter kan rejse uhindret videre mod vest. I den lille kroatiske grænseby Harmica er grænsen lukket med et lavt metalhegn, men bevogtes samtidig af urobetjente i fuld kampudrustning. Fold sammen
Læs mere