950 ton tung gangbro kollapset i amerikansk storby: Flere meldes dræbt

En fodgængerbro i storbyen Miami tæt ved Florida International University i den amerikanske delstat Florida er kollapset.

En fodgængerbro i storbyen Miami i den amerikanske delstat Florida er kollapset. Foto: Joe Raedle Fold sammen
Læs mere
Foto: JOE RAEDLE

Billeder fra stedet viser, hvordan den 950 ton tunge bro er knækket over på midten og spærrer for vejbanen.

Ifølge en talsmand fra Florida Highway Patrol skulle flere mennesker være blevet dræbt ved sammenstyrtningen og flere skulle også være blevet såret, skriver CNN.

Der er samtidig meldinger om, at fem til seks køretøjer skulle være blevet knust under broen, skriver mediet.

»Vi hørte et højt brag bag os. Og vi så tilbage og så, at broen var fuldstændig kollapset,« siger Isabella Carrasco, der er student på Florida International University ifølge CNN.

Hun fortæller også, at mellem fem til seks biler var knust under broen.

»En person fra siden af vejen spurgte en betjent, om hun havde fået respons fra nogle indefra en af bilerne. Og betjenten rystede bare på hovedet,« siger Isabella Carrasco.

Så sent som i lørdags blev en ny del af fodgængerbroen til 85.7 millioner kroner installeret, rapporterer CNN.

Opførelsen af broen blev indledt i 2017, og kollapset er indtruffet, mens broen endnu ikke er færdigbygget.

Fodgængerbroen forventes således færdigbygget i starten af 2019. Sådan lød det i hvert fald i forhold til den oprindelige plan.

Hvorvidt tidsplanen nu er udskudt, er der endnu ikke meldinger om.

The new FIU bridge just collapsed

Et opslag delt af Rick Jo (@ricky_ricon_riquisimo) den