95 rensdyr dræbt af godstog i Norge

Bane Nor havde lovet, at godstog ville køre langsomt på strækning med rener. Beskeden blev væk i teknisk koks.

Bane Nor havde lovet, at godstog ville køre langsomt på strækning med rener. Beskeden blev væk i teknisk koks. Fold sammen
Læs mere
Foto: JONATHAN NACKSTRAND
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I løbet af tre dage har den norske rensdyrejer Ole Henrik Kappfjell mistet 95 af sine dyr på grund af togpåkørsler. Det siger han til VG.

Omkring 75 døde i en påkørsel lørdag. Men også torsdag og fredag blev rener altså ramt.

Togpåkørslerne er sket nær Mosjøen, der ligger cirka 400 kilometer nord for Trondheim.

Rensdyrejer Ole Henrik Kappfjell havde kontaktet Bane Nor ad flere omgange for at få togene til at køre langsomt på strækningen, skriver NRK.

Bane Nor er det statsejede selskab i Norge med ansvar for de norske jernbaner.

Og selskabet havde faktisk lovet rensdyrejeren, at godstogene ville sænke farten.

Men beskeden nåede aldrig videre.

»Vi rensdyrejere har et tæt forhold til vores dyr. Jeg er så vred, at jeg næsten bliver svimmel,« siger Ole Henrik Kappfjell.

Han fortæller, at én af de påkørte rener lørdag hang fast på toget hele vejen til stationen i Mosjøen.

Thor Brækkan, der er områdedirektør i Bane Nor, beklager hændelsen.

Han bekræfter desuden, at beskeden fra rensdyrejer Ole Henrik Kappfjell blev lagt ind i systemet. Men den kom ikke videre på grund af et teknisk svigt.

»Da det blev opdaget, at beskeden var forsvundet, prøvede de at ringe til toget. Men da var det desværre for sent,« siger han til NRK.

/ritzau/NTB