Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
CHILE: Mindst seks mennesker har mistet livet i Chile, fordi de blev ramt af væltende mure eller som følge af hjertetilfælde, efter et kraftigt jordskælv har ramt den nordlige del af landet.
Samtidig er flere end 900.000 indbyggere langs kysten blevet evakueret, efter en tsunami med to meter høje bølger skyllede ind over kystområderne, skriver AFP. Skælvet, som målte 8,2 på Richterskalaen sendte urolige chilenere ud på gader og stræder, og fik regeringen til at opfordre beboerne langs kystområdet til at lade sig evakuere og søge mod højtbeliggende områder.
Udover Chile blev der også udstedt tsunamivarsel for blandt andet Peru, Bolivia og Hawaii.
Efter jordskælvet har Chile været ramt af hele 17 efterskælv, og myndighederne forventer flere i de kommende dage. Præsident Michelle Bachelet har erklæret det nordlige Chile for at være i katastrofetilstand, og soldater vil i den kommende tid være massivt til stede i byerne for at undgå de plyndringer og uroligheder, der indtraf, da Chile seneste var ramt af et alvorligt jordskælv i 2010. Det målte 8,8 på Richterskalaen og kostede flere hundrede mennesker livet.