872 dage i helvede: Tyskerne udsultede russisk storby

Søndag er det 75 år siden, at tyskernes årelange belejring af Leningrad under Anden Verdenskrig sluttede.

København. De spiste lim og tapetklister. Kogte suppe på læder og bagte brød af savsmuld. Hvis de altså overhovedet fik noget at spise i den isnende kulde.

Nazitysklands 872 dage lange belejring af Leningrad i Sovjetunionen under Anden Verdenskrig havde enorme konsekvenser.

Søndag markerer byen, der i dag hedder Sankt Petersborg, 75-året for afslutningen på to et halvt års kulde, sult og bombardementer, som kostede hundredtusindvis af menneskeliv.

- De fik intet at spise, siger Marina Kulagina, hvis mor overlevede belejringen.

Syv af morens otte søskende og deres far klarede den ikke.

86-årige Natalja Khatuntseva har en lignende historie. Hun var en ung pige, da tyskerne indledte belejringen af byen i 1941, og Adolf Hitler beordrede, at Leningrad skulle "fjernes fra Jordens overflade".

Maden var rationeret, men rationerne blev gradvis mindre og mindre.

Khatuntsevas far døde af sult efter et halvt år af belejringen.

- Han arbejdede på et universitet og modtog ekstra rationer, men han gav alt til mig og min mor. Jeg føler mig stadig skyldig over det.

De varer, der nåede frem til Leningrad, kom til via fly og over Ladoga-søen øst for byen. Her blev der dog ofte bombet.

Ivan Kurilla, historieprofessor ved Det Europæiske Universitet i Sankt Petersborg, betegner belejringen som "en af de værste tragedier for menneskeheden i det seneste århundrede".

- Folk sultede, de døde af det, og der var forfærdelige historier om kannibalisme, siger han.

Natalja Khatuntseva forklarer, at der trods rædslerne i byen var en fast tro på, at de ville klare sig igennem.

- Vi nægtede at overgive os.

Over en halv million civile mistede livet under belejringen. De personer, der havde kræfter til det, hjalp med at forsvare byen mod en decideret invasion.

- De troede på, at de ville sejre i sidste ende, siger Marina Kulagina.

Da belejringen blev brudt, var det efterhånden tydeligt, at aksemagterne var ved at tabe krigen, som det skete året efter.

De allieredes sejr er til stadighed en kilde til national stolthed i Rusland, og 75-året for belejringens afslutning markeres søndag med en stor militærparade i byen.

En ny meningsmåling viser, at 87 procent af russerne i dag er stolte over sejren. På den måde er Anden Verdenskrig med til at samle det russiske folk, mener Ivan Kurilla, historieprofessoren.

I alt mistede flere end 20 millioner mennesker fra Sovjetunionen livet i løbet af Anden Verdenskrig.

/ritzau/