87 personer døde af sjælden infektion

På et enkelt døgn er der registreret 1.993 tilfælde af Vestnilfeber i USA.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USA: 87 personer i USA er døde som følge af den såkaldte Vest Nil-virus. På et enkelt døgn er der registreret hele 1.993 tilfælde, en stigning i forhold til sidste uges 1.590 tilfælde.

Det oplyser det amerikanske center for sygdomskontrol og forebyggelse, Centers for Disease Control and Prevention, ifølge Reuters.

Vest Nil-virus eller West Nile virus, som den hedder på engelsk, er en sjælden tilstand, der ifølge netdoktor.dk især forekommer i USA og Canada, hvor infektionen dukker op sidst i juni og holder sig hen til sensommeren. Der er registreret udbrud over det meste af verden, blandt andet i Grækenland i 2010.

Vest Nil-virus overføres af myg, som selv er blevet smittet af fugle. 90 procent af smittede har ingen symptomer, men blandt dem, som udvikler sygdomstegn, får hovedparten lettere influenza-lignende symptomer.

Virussen forekommer ikke i Danmark.

BNB