75 dræbt af bomber i Bagdad

Mindst 75 mennesker blev dræbt og over 170 såret af to bilbomber i det centrale Bagdad her til morgen.

Det var i dette område i Bagdad, at to bilbomber her til morgen sprang og dræbte adskellige mennesker. <p>Foto: AFP Fold sammen
Læs mere

Det blev en blodig start på ugen i Iraks hovedstad Bagdad. To bilbomber eksploderede samtidig i den centrale del af byen.

Ifølge de foreløbig meldinger er mindst 75 mennesker blevet dræbt af bomberne, og over 170 meldes såret. Det oplyser det irakiske indenrigsministerium, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Bilbomberne blev sprængt tæt på det befolkede Bab al-Sharji-marked i byen.

Den første bombe lå i en taske, der var efterladt blandt boder med dvd'er og genbrugstøj, og eksploderede lige efter middag lokal tid. Umiddelbart efter eksploderede en bilbombe få meter væk.

Mandagens bomber er det blodigste angreb, siden 70 mennesker blev dræbt af to bomber udenfor et universitet i Bagdad for seks dage siden.

De kommer samtidig med, at USA sender flere soldater til den irakiske hovedstad i et forsøg på at dæmpe de voldelige optøjer og selvmordsangreb og for at undgå en egentlig borgerkrig i landet.

USA's præsident, George W. Bush, har beordret yderligere 21.500 soldater til Irak.