75 år efter D-dag går krigsveteraner til kamp igen: De vil have en ny folkeafstemning om Brexit

Over 120 krigsveteraner har skrevet under på, at de ønsker en ny folkeafstemning om Brexit. I et åbent brev advarer de om, at europæisk fred trues af det britiske EU-exit.

DDAY-ANNIVERSARY/UK-FRANCE
Den franske præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Theresa May, deltog i dag i en mindehøjtidelighed for faldne britiske soldater i forbindelse med 75-året for D-dag i Normandiet.  Fold sammen
Læs mere
Foto: PHILIPPE WOJAZER

Mens Trump, May og Macron mødes på strandene i Normandiet for at mindes de allierede styrker, der for 75 år siden landede på kysten for at tvinge tyske nazisoldater ud af Frankrig, har britiske krigsveteraner sendt en advarsel til deres regering:

Freden, der har hersket i Europa siden 1945, er truet af Brexit.

Sådan skriver 122 krigsveteraner i et åbent brev i The Independent. Blandt underskriverne er der både krigsveteraner, som har deltaget i Anden Verdenskrig, og nyere krige i Irak og Afghanistan.

Og de vil alle have en ny folkeafstemning om Brexit.

»Som tidligere medlemmer af de væbnede styrker og veteraner fra mere nylige konflikter har vi tjent side om side med soldater fra andre europæiske nationer, som støtter hinanden, når de beskydes eller står over for fare,« står der i brevet.

»Men den fred og det venskab er nu truet af Brexit. Fred i Europa er ikke noget, der bør tages for givet,« lyder det videre i brevet.

Derfor opfordrer de til, at briterne én gang til får lov til at stemme om, hvorvidt de vil forlade EU eller ej. De argumenterer for, at briterne ikke kan klare sig med medlemskab af NATO alene, fordi EUs handels- og toldaftaler sikrer, at medlemslandene også prioriterer freden indbyrdes med hinanden.

Krigsveteranerne er ikke de første til at kræve en ny folkeafstemning. Det ønsker oppositionspartiet Liberal Democrats også, mens flere medlemmer af Labour kræver, at deres partiformand, Jeremy Corbyn, officielt stiller samme krav til regeringen.

Og netop på D-dag er det værd at huske, at EU er et fredsbevarende projekt, siger en af underskriverne på det åbne brev, korporal Thomson, der selv har kæmpet for briterne under Golfkrigen, til The Independent:

»På D-dag for 75 år siden tog vores modige forgængere over Den Engelske Kanal for at hjælpe vores venner, som havde været undertrykt i næsten fem år.«

»Vi tog dertil for at hjælpe franskmændene, belgierne, hollænderne, nordmændene, danskerne og selv de tyskere, som var undertrykt af nazisterne. 13 nationer, inklusive briterne, irerne, franskmændene, hollænderne, belgierne, polakkerne og tjekkerne, var en del af den befrielseskoalition,« forklarer han til The Independent og fortsætter:

»Som europæere var vi dengang stærkere sammen, og vi burde også være stærkere sammen nu.«

Han ærgrer sig over, at det militære samarbejde ikke har fyldt mere i Brexit-debatten, og kalder hele det kaotiske hændelsesforløb siden folkeafstemningen i 2016 for »forstyrrende«.

Briterne skulle allerede have forladt EU, men i Underhuset er parlamentsmedlemmerne stadig ikke blevet enige om, hvordan det bedst lader sig gøre. Den afgående premierminister Theresa May har tre gange fået afvist sin skilsmisseaftale med EU af både partifæller og oppositionen.

Nu skal en ny partiformand snart tage over efter hende og lede Brexit-forhandlingerne med EU.

»De politikere, der forsøger at tvinge os ud af EU uden at gå tilbage til folket først, er kujoner, ikke ledere. De har ikke noget mandat eller nogen ret til at opføre sig sådan,« siger korporal Thomson til The Independent og tilføjer:

»De af os, der har kæmpet for demokratiet, kræver nu en demokratisk folkeafstemning for at stille dem til ansvar.«

Donald Trump, Theresa May, Emmanuel Macron og Justin Trudeau er blandt deltagerne ved ceremonierne, der finder sted i Normandiet i dag. Den 6. juni 1944 landede 156.000 soldater fra Canada, USA og Storbritannien på de strande, hvor der i dag bliver afholdt festligheder i forbindelse med 75-årsdagen.

D-dag blev et afgørende vendepunkt i Anden Verdenskrig. Det var også en enormt blodig dag, der kostede 4.400 soldater livet.