7.400 japanere kan vende hjem efter Fukushima-evakuering

7400 japanere kan endelig vende hjem. Fold sammen
Læs mere
Foto: TOSHIFUMI KITAMURA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JAPAN: Fire år efter Fukushima-ulykken i Japan kan borgere i byen Naraha endelig vende hjem, skriver The Guardian.

Strålingen fra det nærliggende Fukushima-atomkraftværk er tilbage på et sikkert niveau, og det betyder at 7.400 indbyggere lørdag kan vende tilbage til deres hjem.

Evakueringen blev sat i værk, efter en tsunami fik atomkraftværket til at nedsmelte og forurene. Naraha var den første blandt syv kommuner, der rømmede sit areal fuldstændigt på grund af stråling.

Nu siger regeringen imidlertid, at strålingen er faldet til et niveau, der betragtes som sikkert.

Byens borgmester Yukiei Matsumoto siger ifølge The Guardian, at denne lørdag markerer en vigtig milepæl.

»Vores ur er begyndt at slå igen. Ophævelsen af evakueringen er et vigtigt skridt, men det er kun en start,« siger han under en ceremoni.

I 2014 ophævede regeringen evakueringen af to nærliggende byer.

BNB