1: Verden går til valg

Hvad sker der? 2024 bliver et globalt valgår. Flere end fire milliarder mennesker i mere end 70 lande verden over skal til stemmeurnerne. Ikke alle steder foregår det frit og efter vores demokratiske standarder, men uagtet det vil resultaterne af de mange afstemninger påvirke verden. 

Allerede i midten af januar går det løs med valg i Taiwan, og siden er det i vores nærområde værd at holde øje med valgene i blandt andet Storbritannien, Slovakiet, Kroatien og til Europa-Parlamentet.