60 punkter skal redde Kinas økonomi

Mange reformforsøg er gennem tiderne blevet udvandet i Kina. Derfor har præsident Xi Jinping lagt hele sin politiske vægt bag udbasuneringen af de 60 punkter, som skal gøre kommunisternes netop afsluttede topmødes reformdrømme til virkelighed.

Med den nye reformplan har Xi Jinping lagt afstand til sin fodslæbende forgænger, Hu Jintao. 144 gange bliver det kinesiske ord for reform nævnt i partitoppens rapport fra sidste uges topmøde. Fold sammen
Læs mere
Foto: JASON LEE

BEIJING: Kinas Kommunistparti har en besynderlig måde at levere vigtige budskaber på. Det sker helst i lange taler eller skriftlig punktform. Gerne formidlet sent ud på aftenen eller i en weekend. Således også denne gang, hvor toppen af partiet efter afslutningen på sidste uges møde i Beijing offentliggjorde et såkaldt kommuniké. Det blev siden efterfulgt af en væsentligt længere rapport bestående af 60 punkter.

Rapporten er proppet med klicheer, den er ikke udpræget detaljeret, og den blev sendt ud fredag aften lige før weekenden på en måde, så man skulle tro, at Kommunistpartiet helst så, at den blev overset. Men det er bestemt ikke tilfældet. For første gang siden Xi Jinping for et år siden blev partichef, er det nu muligt at vurdere, hvor ledelsen af verdens andenstørste økonomi vil hen med sin politik. Xi Jinping har selv stået i spidsen for den gruppe af eksperter, der siden april har arbejdet på at sammensætte teksten. Tiltagene peger i retning af de vigtigste reformer i Kina i årevis og har med et slag sendt forventningerne om forandring – og de kinesiske aktiekurser – i vejret.

At krydse floden ved at føle sig frem efter stenene. Sådan beskrev Kinas tidligere ledere den improviserede og uforudsigelige reformproces, der fulgte Mao Zedongs død. I over 30 år har metoden været en rød tråd i den kinesiske ledelses forsøg på at styre samfundsudviklingen mod nye mål. Ved at eksperimentere og løbende skifte retning, når noget ikke gik som planlagt. Kina er siden blevet umådeligt meget rigere. Men i takt med den stigende velstand er antallet af store reformer blevet færre. Afstanden til den anden flodbred er blevet længere. Xi Jinpings forgænger, Hu Jintao, havde ti år til at leve op til sit eget slogan om et mere harmonisk Kina.

I stedet steg forskellen mellem rig og fattig markant, miljøet led skade, og korruption er i dag et onde på alle niveauer i samfundet. Med den nye reformplan har Xi Jinping lagt afstand til sin fodslæbende forgænger. 144 gange bliver det kinesiske ord for reform nævnt i rapporten fra partitoppen. Ofte i samme sætning som det kinesiske ord for marked. Det lyder nærmest selvmodsigende, men ikke desto mindre har Kommunistpartiet besluttet, at markedskræfterne bliver en helt afgørende faktor. På vanlig pragmatisk vis står ideologi ikke i vejen for målet. Ved at give landbefolkning og migrantarbejdere nye rettigheder og økonomiske muligheder skal der yderligere skub i urbaniseringen og det hjemlige forbrug.

Samtidig bliver skatte- og finansreformer nøglen til at fordele udgifterne mellem stat og provinser mere ligeligt. Sådan ser den forsimplede vision ud. Om den kan gøres til virkelighed afhænger af, i hvilken grad ledelsen er villig til at sætte de grupperinger på plads, der nyder godt af status quo. Inden for alle afkroge af reformudspillet er der interesser på spil. Selv intentionen om at lempe etbarnspolitikken vil med stor sandsynlighed møde modstand. Politikken er igennem årene blevet en pengemaskine. På landsplan indtjente de lokale myndigheder, der har ansvaret for at håndhæve lovgivningen, sidste år flere mia. kr. ved at udstede bøder.

Mange kinesiske reformforsøg er gennem tiderne blevet udvandet eller helt ignoreret af de myndigheder, der burde føre dem ud i livet. Derfor har Xi Jinping lagt hele sin politiske vægt bag reformerne.

»De ting, vi gør, skal vi gøre med mod,« sagde han efter partiets møde i Beijing. Omfanget af partiets reformprogram overgår, hvad de fleste kinaanalytikere havde forventet. Effekten er det endnu for tidligt at spå om. De 60 punkter i Kommunistpartiets plan bliver i første omgang sendt videre til de relevante ministerier. Nogle af dem vil allerede være klar til godkendelse af det kinesiske parlament – nationalkongressen – til foråret.