6 spørgsmål – 6 svar: Hvorfor er lige netop det møde så vigtigt?

Det er mødet, der ikke må fejle. Hvad hvis det flopper alligevel? Berlingskes Simon Kruse er i Glasgow for at dække COP26. Her stiller han spørgsmålene – og svarer selv.

 
"Klik på videoen herover og brug 3 og et halvt minut på Berlingskes COP26-explainer, som giver det fulde overblik over årets måske allervigtigste topmøde." Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

COP26-mødet i Skotland må og skal blive »et vendepunkt for menneskeheden«. Sådan siger den britiske premierminister Boris Johnson. Men hvorfor er netop dette topmøde om klima så afgørende? Her er seks yderligere spørgsmål og svar.

Hvad sker der i Skotland, og hvad har det med klimaet at gøre?

Over 100 stats- og regeringschefer mødes den 1.-2. november i Glasgow i Skotland. Her fløjter de gang i et klimatopmøde, der vil strække sig over 12 dage, og det bliver stort. Flere end 30.000 diplomater, aktivister og erhvervsfolk ventes at deltage i mødet, der er kendt under forkortelsen COP26.

Undskyld, COP-hvad-for-noget?

Mødet hedder COP26, fordi det er 26. gang, at verdens lande forsøger at nå til enighed om at begrænse ødelæggende klimaforandringer. Forkortelsen »COP« har altså ikke noget med politi eller blå blink at gøre. Det er FN-sprog for »Conference of the Parties«. Parterne er de flere end 190 lande, der har underskrevet FNs klimakonvention.

Men hvorfor er netop dette topmøde så vigtigt?

Fordi det nu, det for alvor bliver svært. I Paris i 2015 enedes verdens lande om vigtige men luftige løfter om at holde temperaturstigningerne helst under 1,5 grader og i hvert fald under to grader. Nu skal landene så for første gang afgive nye løfter om, hvordan de enkeltvis vil nå det vanskelige mål frem mod 2025 og 2030. Dermed kan topmødet blive afgørende for indsatsen mod klimaforandringer i et årti fremover.

Men hvis alle er enige om målet, så kan det vel ikke være så svært?

Det er svært. Rivaliserende stormagter som Kina og USA kræver, at modparten gør sit, før de selv vil gøre noget, og så der konflikten mellem nord og syd. Udviklingslandene beskylder de gamle industrilande for at være hovedansvarlige for den globale opvarmning, der rammer de fattigste hårdest. Derfor kræver de, at de rige lande lever op til tidligere løfter om milliardstøtte til diger, afvanding og stormsikring. Det bliver med andre ord en heftig omgang armlægning.

Hvad skiller parterne?

Der er tre store knaster. Den første er landenes nationale mål for reduktion af udledninger. De kaldes NDCer, og der er massivt pres for at aftvinge regeringer verden over nye ambitiøse mål for at begrænse verdens temperaturstigning. USA, Kina, Indien og mange andre lande er fortsat langt fra at leve op til løfterne fra Parisaftalen. Den anden store knast er penge. De rige lande lever heller ikke op til løfter om 100 milliarder dollar årligt for at hjælpe de fattige lande med klimaforandringer. Den tredje store knast er et nyt system for handel med CO2-kvoter.

Bliver de så enige i Glasgow?

Udfaldet af topmødet er usædvanligt usikkert. De britiske værter har erklæret, at målet er, at »holde liv« i målsætningen om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader. Men det er ikke den kurs, verdens lande har sat. Den nuværende kurs fører mod en temperaturstigning på 2,9 grader. Og hvis verdens lande gør alvor af deres allerede varslede initiativer vil temperaturen stige 2,4 grader, viser en analyse fra Climate Action Tracker. Men klimadiplomatiet kører på højtryk, og premierminister Boris Johnson har erklæret, at topmødet i Glasgow må og skal blive et »vendepunkt for menneskeheden«.