560.000 familier søger bolighjælp efter oversvømmelser i USA

Adskillige tusinde familier er ramt af de voldsomme oversvømmelser i det sydøstlige USA. 60 meldes omkommet.

Efter de voldsomme oversvømmelser i Texas og Louisiana efter orkanen Harvey søger 560 000 amerikanske familier erstatning af regeringen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Social Media
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Houston. Omkring 560.000 familier har søgt om bolighjælp på grund af oversvømmelserne i delstaterne Texas og Louisiana.

Det oplyser de amerikanske katastrofemyndigheder (Fema) mandag.

Hvis myndighederne vurderer, at ansøgernes huse er ubeboelige, vil nogle familier blive indlogeret på hoteller i en kortere periode.

Det vil ske på de amerikanske myndigheders regning.

Andre vil blive henvist til lokale hjælpeorganisationer.

John Long, der koordinerer indsatsen for Fema, siger, at agenturet fokuserer på at få flyttet ramte familier fra krisecentrene, der har taget imod hundredvis af familier under oversvømmelserne.

Femas indsats har nu ændret sig fra at være en "livreddende" til at være en "livsbevarende" operation, forklarer han.

De amerikanske delstater Texas og Louisiana blev i sidste uge ramt af orkanen Harvey. Orkanen medførte voldsomme oversvømmelser - ikke mindst i storbyen Houston.

Foruden de massive ødelæggelser har det ekstreme vejr kostet mindst 60 mennesker livet.

Mange af omkomne er druknet i stormfloder eller på oversvømmede veje.

Dødstallene inkluderer også mennesker, som indirekte er blevet ramt af Harveys hærgen.

Det gælder blandt andre en række ældre, der er omkommet på grund af strømafbrydelser i livsnødvendigt, medicinsk udstyr.

Derudover er flere omkommet på grund af forsinkede udrykningstider for beredskabet i de ramte områder.

/ritzau/AP