500 forfattere: FN skal forbyde overvågning

Flere end 500 berømte forfattere fra hele verden, herunder fem nobelprisvindere, skriver i et åbent brev, at statsovervågning af personlige data er tyveri og efterlyser FN-charter mod misbruget.

Den tyske forfatter Günther Grass er en af de flere end 500 forfattere, der har underskrevet protesten mod overvågning.. Fold sammen
Læs mere
Foto: CLAUS BJØRN LARSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: Hundredvis af fremtrædende forfattere fra 81 lande – herunder Günter Grass, Margaret Atwood og Henning Mankell – fordømmer i et åbent brev den statslige masseovervågning, som den amerikanske whistleblower Edward Snowden løbende har afsløret siden juni i år.

De over 500 berømte forfattere advarer om, at efterretningstjenesterne underminerer demokratiet, og at der må ske opstramninger over for dem ved at vedtage et internationalt charter imod overvågning af folks personlige data.

De mange underskrivere, der også tæller fem nobelprisvindere, opfordrer FN til at få vedtaget en international lov for digitale rettigheder for at beskytte menneskerettigheder i en tid, hvor kommunikation og forsendelse og indhentning af data på internettet er blevet så udbredt og normalt for enhver.

De påpeger, at tjenesternes evne og kapacitet til at udspionere menneskers digitale kommunikation gør alle til mulige mistænkte og suspekte, hvilket er bekymrende for den måde det globale samfund fungerer på i dag.

Opfordringen fra forfatterne kommer umiddelbart efter, at en række af verdens ledende teknologiske selskaber – Apple, Google, Microsoft og Facebook – i et åbent brev til USAs præsident, Barack Obama, har krævet markante ændringer af love om masseovervågning for at hjælpe offentligheden til igen at få tillid til internettet.

De lækkede dokumenter fra Edwards Snowden, der tidligere har arbejdet for den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA, har afsløret de vidtrækkende overvågningsteknikker, som NSA og dets britiske kollega, GHCQ, har benyttet sig af. To af de største programmer, der er afsløret, er Prism, ledet af NSA, og Tempora, som GHCQ står bag. På den måde har de to tæt samarbejdende tjenester kunnet indhente, lagre og analysere gigantiske mængder af data og millioner af telefonsamtaler, e-mail og søgninger fra søgemaskiner.

Erklæringen fra de over 500 forfattere nævner ikke de afslørede overvågningsprogrammer ved navn, men den påpeger, at udbredelsen af overvågning har udfordret og undermineret alle menneskers ret til at »forblive uobserverede og uantastede« i deres tanker, personlige miljø og kommunikation.

»Denne fundamentale menneskerettighed er blevet gjort ugyldig ved misbrug af den teknologiske udvikling af stater og selskaber til at udføre masseovervågning,« hedder det i erklæringen.

»En person under overvågning er ikke længere fri, et samfund under overvågning er ikke længere et demokrati. For at opretholde gyldighed må vores demokratiske rettigheder gælde i det virtuelle rum som i det virkelige rum.«

»Overvågning er tyveri. Disse data er ikke offentlig ejendom, de tilhører folk selv. Når de bliver brugt til at forudsige vores adfærd, er vi frarøvet noget andet – princippet om fri vilje, der er afgørende for demokratisk frihed.«

Opråbet kommer, efter at en stribe af verdens største medier – Guardian, New York Times, Washington Post, Der Spiegel og O Globo – har offentliggjort detaljer om rækkevidden af de hemmelige overvågningsprogrammer.

Afsløringerne har i forvejen skabt hed debat, og en række statsledere, der ellers er venligtsindede over for USA, har protesteret til Barack Obama – også fordi det har vist sig, at de selv personligt blev overvåget. Blandt andre Tysklands kansler, Angela Merkel, der har fået aflyttet sin mobiltelefon af USA siden 2002.

I Storbritannien har menneskerettighedsgrupper kritiseret den britiske regering for at lægge massivt politisk pres på særligt Guardian, der har været et af de førende medier bag afsløringerne, i stedet for at fokusere på konsekvenserne af de programmer for masseovervågning, der er afdækket.

Initiativtagerne til forfattererklæringen håber, at den vil få folk verden over til at komme med deres støtte ved at underskrive den på websiden change.org.

»Vi må alle rejse os nu, så vi såvel som forfatterne gør det bedste, vi kan ved at bruge det skrevne ord til at blande os offentligt,« siger Juli Zeh, en af forfatterne bag kampagnen.