5.000 skarpe skud mod nye terrorplaner

Fransk politi slog onsdag til mod en kampklar jihadist-celle i en lejlighed i Paris. Politiets teknikere er nu i gang med at undersøge, om den formodede koordinator af fredagens massakrer er blandt de dræbte.

Franske specialstyrker sikrede onsdag morgen et område i Paris-forstaden Saint-Denis efter at have stormet lejligheden med terrormistænkte. Foto: Christian Hartmann Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Klokken var 4.20, da Dominique blev vækket af voldsomme skudsalver.

Den 45-årige grafiske designer og hendes familie bor mindre end en kilometer fra Stade de France i Paris-forstaden Saint-Denis, hvor tre jihadister under fredagens landskamp mellem Frankrig og Tyskland sprængte sig selv i luften og indledte den bølge af attentater, der foreløbig har kostet 129 mennesker livet.

Siden har hun – ligesom mange andre indbyggere i den franske hovedstadsregion – gået rundt med en knugende angst for, at det ikke er slut endnu. At nye angreb, eller »efterskælv« som terroreksperterne kalder dem, skal dræbe endnu flere, og nu er mareridtet tilsyneladende blevet virkelighed. For de skræmmende lyde kommer inde fra naboejendommen, få meter væk, på den anden side af en snæver baggård.

»Vores datters værelse vender ud mod gården, og vi skyndte os at trække hendes madras ud i entréen, i sikkerhed for vildfarne kugler. Der lå vi i to timer og krøb sammen under et uvejr af skudsalver og større eksplosioner, mens vi kunne høre skridt på taget over vores lejlighed, som ligger på øverste etage,« fortalte Dominique til avisen Libération og tilføjede:

»Nu er det endelig holdt op. Jeg krydser fingrene for, at det er slut.«

Gik efter belgisk terrorleder

Det var det – og denne gang var det samtidig gået hårdest ud over terroristerne under den timelange og usædvanlig voldsomme ildkamp med en politistyrke på 110 betjente, der nåede at affyre over 5.000 skud.

Kort efter at sikkerhedsstyrkerne i ly af natten havde indledt angrebet, udløste en kvindelig jihadist sit selvmordsbombebælte med fatale konsekvenser for sig selv. Endnu en formodet terrorist blev dræbt af skud – og da det langt om længe lykkedes at trænge ind i lejligheden, fandt politiet to mænd, hvoraf den ene var hårdt såret, mellem murbrokker forårsaget af eksplosioner.

Yderligere seks personer blev anholdt i forbindelse med operationen. Men hverken den formodede attentatmand, Salah Abdeslam, eller den berygtede belgiske jihadist Abdelhamid Abaaoud var blandt de anholdte, oplyste den franske statsanklager François Molins onsdag aften på en pressekonference.

Politiet er nu i gang med at DNA-undersøge de dræbte i den sønderskudte lejlighed for at få vished for, om Salah Abdeslam og Abdelhamid Abaaoud er blandt de døde. The Washington Post har med to højtstående europæiske efterretningschefer som kilde meldt Abdelhamid Abaaoud død. Det er ikke bekræftet, men statsanklageren ville ikke afvise, at Abaaoud er blandt de døde i lejligheden.

Selv om de hovedmistænktes skæbne stadig er uvis, har operationen efter al sandsynlighed afværget nye attentater.

»Deres tunge bevæbning tyder på, at kommandoen var klar til at gå i aktion,« fastslog statsanklager François Molins.

En stemning af krig

De seneste års tilbagevendende terror­anslag i Paris, Toulouse og andre franske byer har gjort franskmændene sørgeligt vant til massivt politiopbud, og gårsdagens ildkamp mellem jihadister og sikkerhedsstyrker er langt fra den første af sin slags. Alligevel markerer aktionen i Saint-Denis et vendepunkt.

Frankrig har ifølge præsident François Hollande siden i fredags befundet sig midt i en krig mod terror, og i forlængelse af den logik blev angrebet mod terroristernes lejlighed gennemført med massiv militær opbakning. Mens politiet i sagens natur havde afspærret gaderne omkring den, stod soldater fra hæren vagt ved kontrolposter oprettet i et langt større område.

Skolerne i den centrale del af Saint-Denis lukkede, og den offentlige trafik blev suspenderet. Flere af indbyggerne i forstadskommunen vidste ikke helt, om de skulle føle sig trygge, eller måske snarere det modsatte ved mobiliseringen af de mange politifolk og soldater.

»Det, at hæren er udkommanderet, og at helikopterne har cirklet rundt over os hele formiddagen, skaber en stemning af krig. Man bliver lidt bange for det,« erkendte en ældre mand over for avisen Le Monde.

Tre måneders undtagelsestilstand

Men det kan ikke være anderledes, gentog François Hollande onsdag på et stormøde med borgmestre fra hele Frankrig:

»Vi bliver nødt til at væbne os med såvel tålmodighed som hårdhed,« fastslog præsidenten og tilføjede:

»Jeg er fast besluttet på at give vores land de nødvendige redskaber til at kæmpe mod terrorismen inden for retsstatens rammer.«

Her og nu vil Hollande bede det franske parlament forlænge den undtagelsestilstand, som blev indført i lørdags, med tre måneder.

Ifølge et lovforslag vedtaget på et regeringsmøde i går skal forlængelsen af nødretssituationen blandt andet give indenrigsministeren ret til at tilbageholde personer, »hvis der er tungtvejende årsager til at tro, at deres opførsel udgør en trussel mod sikkerheden og den offentlige orden«.

Repræsentanter for det borgerlige parti Les Republicains (LR) krævede efter fredagens attentater, at de adskillige tusinde personer, som fransk politi har efterforsket i forbindelse med jihadisme, bliver interneret. Effekten af Hollandes forslag om at indføre et såkaldt régime de assignation à résidence vil være stort set den samme. Præsidenten kan da også regne med opbakning til sin forlængede og udvidede undtagelsestilstand, når den i dag eller i morgen skal til afstemning i nationalforsamlingen.

Løfter og buhen

Det lover LRs leder, tidligere præsident Nicolas Sarkozy, i et interview med Le Monde. Han roser Hollandes »kovending« i rets- og udenrigspolitikken som et konstruktivt udgangspunkt for en bred aftale om terrorbekæmpelsen, men kritiserer, at den kommer for sent.

»Der er gået næsten et år siden attentaterne mod Charlie Hebdo. I den periode har vi hele tiden foreslået at gøre mange af de ting, som regeringen nu lægger frem. Hvorfor er det ikke sket noget før?« spørger Sarkozy.

Hollande skal med andre ord ikke regne med kritikløs støtte, og trods den tidligere præsidents tilsyneladende imødekommenhed er stemningen mellem de borgerlige og det regerende socialistparti spændt. Under de seneste dages parlamentsdebatter er både premierminister Manuel Valls og justitsminister Christiane Toubira ved flere lejligheder blevet buhet ud af oppositionen.