5 spørgsmål og svar: Det skal du vide om Nordkoreas missiltest

Nordkorea affyrede tidligt mandag morgen fire missiler ud over Det Japanske Hav, hvoraf de tre landede i japansk farvand. Berlingskes korrespondent i Kina, Lasse Karner, svarer her på, hvad den seneste nordkoreanske missiltest betyder.

Mandag morgen affyrede styret fire missiler ud over Det Japanske Hav. Arkivfoto. Scanpix/Str Fold sammen
Læs mere

1. Hvilken type missiler var der tale om?

Nordkorea har tidligere affyret hundredvis af missiler, men af meget forskellige typer. Det er et vigtigt spørgsmål, fordi regimet endnu ikke har testet interkontinentale ballistiske missiler med en rækkevidde, der gør det muligt at ramme det amerikanske kontinent. Hvorvidt Nordkorea har udviklet den type missiler endnu, hersker der forskellige meninger om. Ifølge det amerikanske forsvarsministerie var det ikke interkontinentale missiler, der mandag morgen blev testet. Og selv hvis Nordkorea har den type missiler, er det tvivlsomt, at man har teknologien til at affyre fire på samme tid. Mere sandsynligt er det derfor, at der var tale om missiler af typen Nodong, der kan holde sig i luften i op til 1.500 kilometer.

2. Hvorfor fandt affyringen sted nu?

Sydkorea og USA afholder for tiden en stor militærøvelse, der finder sted en gang om året. Den nordkoreanske ledelse opfatter øvelsen som en trussel og gav i fredags udtryk for, at ville svare igen med test af ballistiske missiler, hvis USA og Sydkorea ikke afbrød deres fælles foretagende. Da militærøvelsen blev afholdt sidste år, var den nordkoreanske reaktion ligeledes en missiltest. Det er også muligt, at den nordkoreanske ledelse ønsker at sende et budskab til Washington og udenrigsminister Rex Tillerson, der senere på måneden besøger en række lande i regionen.

3. Adskiller missiltesten sig fra tidligere test?

Tre af de fire missiler slog ned inden for Japans særlige økonomiske zone kun et par hundrede kilometer fra det japanske fastland. Det er ikke første gang, at nordkoreanske missiler når ud over japansk farvand, men tre på én gang er en undtagelse. Selvom Nordkorea endnu ikke vurderes at have den nødvendige teknologi til at sætte et atomsprænghoved på en langtrækkende missil, styrker affyringen den nordkoreanske trussel i hele regionen og lægger fornyet pres på regeringerne i Seoul, Tokyo og Washington. I januar proklamerede Pyongyang, at man var i sidste fase i udviklingen af langdistanceraketter. Det fik den nyvalgte amerikanske præsident, Donald Trump, til at fare til tasterne på Twitter, hvor han skrev: »Det kommer ikke til at ske!«.

4. Er USA's politik over for Nordkorea den samme under Donald Trump

Under valgkampen ville Donald Trump ikke afvise, at han ville møde Nordkoreas leder, Kim Jong-un, til en snak over en hamburger. Men som præsident har tonen været en anden. Han har kaldt Nordkorea »et stort, stort problem« og forsikret USA's allierede i regionen om, at kampen mod den nordkoreanske trussel er et fælles anliggende. Det gælder også planerne om at opstille et avanceret missilskjold i Sydkorea, der skal beskytte mod eventuelle angreb. Det amerikanske forsvarssystem er designet til at ramme kort- og mellemdistancemissiler. Både Nordkorea og Kina er modstandere, og styret i Pyongyang har truet med en »nådesløs gengældelse« med en styrke til »at reducere Sydkorea til et hav af flammer«, hvis planen bliver til virkelighed.

5. Hvad kan man stille op imod den nordkoreanske trussel?

Kina spiller en nøglerolle i et hvert forsøg på at tøjle Nordkorea. Kina er efterhånden landets eneste samhandelspartner og er ikke interesseret i et våbenkapløb på den koreanske halvø. Men selvom Beijing flere gange er gået med til at indføre FN-sanktioner rettet mod Nordkorea, har effekten hidtil været svær at få øje på. Missilskjoldet i Sydkorea har sendt Seoul og Beijing på kollisionskurs, mens Kina stadig ser den nye ledelse i Washington an og aldrig har haft et synderligt godt forhold til Japan.

Så en gnidningsfri fælles front i Nordkorea-spørgsmålet ligger ikke lige for. Og holder USA fast i sit krav om, at forhandlinger med Nordkorea sker på den betingelse, at landet stopper sit atom- og våbenprogram, vil det under alle omstændigheder blive svært at få Kim Jong-un til forhandlingsbordet. Men der findes også andre metoder. Sidste uge beskrev New York Times, hvordan USA de sidste tre år har hacket det nordkoreanske militær. Det skulle bl.a. have ført til, at flere missiltest er endt som fiaskoer. I længden er det dog næppe nok til at stoppe styret i at anskaffe ny teknologi til sit våbenprogram.