43.165.314.622.219 kroner til klimaet i Kina

Kina skal investere i grøn teknologi, energieffektivitet og øget brug af ikke-fossile brændsler for at nå landets nye klimamål frem mod 2030. Den kinesiske plan får både ros og ris.

Luftforureningen i den kinesiske hovedstad, Beijing, har flere gang været 20 gange højere end det niveau, som WHO anbefaler. Foureningen skyldes i høj grad landets mange kulkraftværker, der forbrænder tonsvis af svovlfyldt kul. Arkivfoto: Suzie Wong Fold sammen
Læs mere

BEIJING: Kinas premierminister, Li Keqiang, er på europarundtur. I Frankrig tog han forskud på klimatemaet og de forhandlinger, der om et halvt års tid afgør, om COP21 i Paris bliver stedet, hvor verden enes om en ny, stor klimaaftale. Kina bliver en af FN-topmødets vigtigste aktører. Intet andet land sender tilnærmelsesvis lige så mange drivhusgasser ud i atmosfæren som Kina. Så uden kinesisk accept, ingen aftale.

Alle lande skal inden oktober aflevere en plan for, hvad man vil gøre for at reducere CO2-udledningen. USA og EU – der er klodens næststørste klimasyndere – har allerede lagt deres planer frem, og dermed var Kinas officielle mål den sidste store ubekendte faktor.

Li Keqiang annoncerede, at de kinesiske udledninger vil toppe senest i 2030, og at ikke-fossile energikilder til den tid skal udgøre 20 procent af energiforbruget. Begge dele har den kinesiske regering tidligere givet udtryk for var hensigten. Som noget nyt vil Kina inden 2030 reducere udledningen af drivhusgasser per enhed af BNP med 60-65 procent i forhold til niveauet i 2005.

Hvordan målene skal blive til virkelighed, kom den kinesiske premierminister ikke nærmere ind på. Men det står klart, at det bliver dyrt. Kina skal regne med at investere omkring 40 billioner yuan har den kinesiske klima-chefforhandler tidligere udtalt.

Center for Klimaforandring og Internationalt Samarbejde i Beijing, der er en af Kinas førende tænketanke på området, bakker op om den vurdering. Kina skal forberede sig på enorme investeringer i grøn teknologi, bedre energieffektivitet og promovering af ikke-fossile brændsler.

I alt bliver prisen for at nå landets nye klimamål 43.165.314.622.219 kroner, anslår tænketanken. Udgifterne vil stige over tid og svare til otte procent af BNP i 2020 og 16 procent i 2030.

Kina er i forvejen det land i verden, der investerer mest i vedvarende energi – over dobbelt så meget som USA sidste år. Men det er ikke nok.

Målet om at øge andelen af ikke-fossile brændsler i energiforbruget betyder, at kapaciteten af hydro-, sol- og vindenergi skal stige med henholdsvis 150, 300 og 400 gigawatt inden 2030, mens atomenergi skal tilføre yderligere 100 gigawatt. Til sammenligning har den kinesiske regering som målsætning at nå op på i alt 100 gigawatt installeret vindkraft i år. De fleste eksperter spår dog, at Kina ikke får svært ved at nå målene.

Miljøorganisationer som WWF og Greenpeace anerkender, at Kina har taget et vigtigt første skridt imod en klimaaftale i Paris. Også selv om de begge vurderer, at kineserne bliver hjulpet på vej af en række faktorer.

Den økonomiske vækst er aftagende i Kina, hvilket blandt andet kan aflæses i kulforbruget. Kinesernes kulafbrænding var skyld i over halvdelen af den globale vækst i CO2-udledningen fra 2002 til 2012. Så at Kina i dag har den tvivlsomme ære af at være verdens største CO2-forurener skyldes først og fremmest landets forbrug af kul. Men sidste år faldt forbruget, og tendensen er fortsat i årets første måneder.

»I den sammenhæng er der grund til at mene, at kineserne kunne have været mere ambitiøse. Men det er vigtigt at huske på, at det her skal ses i en politisk kontekst. Man ønsker ikke at vise alle sine kort inden klimatopmødet i Paris,« siger Li Shuo, klima- og energimedarbejder ved Greenpeace.

Han vurderer, at den kinesiske udledning af drivhusgasser senest topper i 2025.