40.000 demonstrerer for demokrati i Moskva

Opposition i Moskva vejrer morgenluft og kræver frie valg efter 20 år under Vladimir Putin.

Demonstranter fortsætter lørdag aktioner for et frit lokalvalg i Moskva i næste måned. Aktionen er en fortsættelse af demonstrationer vendt mod præsident Vladmier Putin. Billedet er fra en demonstration i Moskva den 27. juli. Shamil Zhumatov/Reuters Fold sammen
Læs mere

Omkring 40.000 tilhængere af Ruslands opposition demonstrerer lørdag i Moskva, efter at myndighederne har foretaget masseanholdelser ved nylige protester.

Der er tale om de største aktioner vendt mod præsident Vladimir Putins styre i en lang årrække, og de finder sted netop som den russiske leder har mareret, at han har været 20 år ved magten.

Mange af aktivisterne havde medbragt paraplyer, da de gik ned ad den centrale gade Prospekt Andreya Sakharova, hvor myndighederne havde givet tilladelse til en demonstration.

Den uafhængige private gruppe White Counter oplyser, at omkring 40.000 er på gaden, og at der et massivt opbud af politi.

»Giv os retten til at stemme« og »I har løjet nok for os«, hed nogle af de gennemgående slogans på demonstranternes plakater.

»Jeg er temmelig sikker på, at vi kommer til at se masseanholdelser,« siger en 29-årig deltager, der ønsker at være anonym.

»Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke er bange. Jeg ved, at der er en fare for at blive arresteret, og det bekymrer mig,« tilføjer hun.

En bølge af demonstrationer blev indledt, efter at flere fremtrædende oppositionspolitikere ikke er blevet medtaget på stemmesedler til kommunalvalget i næste måned.

Myndighederne siger, at visse formaliteter omkring kandidaternes underskrifter ikke var på plads.

For to uger siden blev over tusind personer anholdt og tilbageholdt, efter at de havde demonstreret uden for Moskvas borgmesterkontor.

Det er det største antal anholdelser af demonstranter i Rusland i over ti år.

Oppositionen siger, at der bliver slået hårdt ned på demonstranter, fordi regeringen er bekymret for, at der er tiltagende opbakning til oppositionen.

Det var i 1999, at præsident Boris Jeltsin udnævnte den dengang ukendte tidligere KGB-agent Vladimir Putin til politisk leder.

/ritzau/Reuters