LONDON. Det var en jordomrejse, som de fleste kun drømmer om.

Men for ægteparret fra Kalundborg og deres tre børn på 13, 15 og 17 år var ideen om at sejle Jorden rundt i deres 43 fods sejlbåd mere end blot en drøm.

I årevis havde familien sparet op og forberedt sig på den store rejse. Fra børnene var små, voksede de op med havsejlads, store bølger og vild natur. Lange sejlture til Gotland, Baltikum og Den Engelske Kanal havde familien haft sammen gennem årene, og i sommeren 2009 kvittede forældrene så endelig deres sikre jobs og lejede villaen i Vestsjælland ud, for at familien kunne stævne ud på to års eventyr.

Det seneste halvandet år har ført dem til eksotiske steder som øgruppen Vavau, Sumatra og Sri Lanka, og undervejs er der blevet svømmet med hajer, leget med delfiner og hørt Kim Larsen for fuld udblæsning, når savnet til Danmark blev for stort. For der er trods alt også dage med tid til hjemlængsel, når man sejler på det store ocean.

»Der er ikke sket en disse udover det normale«, lød det 23. februar på den blog på nettet, hvor familien næsten dagligt orienterede venner og pårørende hjemme i Danmark. »Vi lavede lektier, satte fiskegrejet, vagter, sove, læse og forfra igen (...) Og vi er IKKE blevet bordet af pirater.«

Dagen efter familiens forsikring om, at alt var i den fineste orden, ved vi i dag, at alt med ét slag blev forandret til et mareridt.

Familien sendte et nødsignal 24. februar, da deres skib 300 sømil fra land blev bordet af somaliske pirater, der har gjort det til en særdeles indtjenende forretning at beslaglægge skibe og kidnappe søfolk. To danske gaster, der var kommet ombord på familiens sejlbåd for kort tid siden, blev også bortført.

Mandag gik Udenrigsministeriet ud med nyheden i en pressemeddelelse, selv om ministeriet i virkeligheden helst ville lægge låg på den delikate sag. For al for megen medieopmærksomhed kan vanskeliggøre løsladelsen og trække den i langdrag, hvilket piraters kidnapning af et ældre engelsk ægtepar er et meget tydeligt eksempel på. I deres sag gav det piraterne ekstra kampgejst, at sagen blev omtalt vidt og bredt, ligesom den danske sag gør nu, fordi der ganske ekstraordinært er børn blandt de kidnappede. Efter de danske medier har fokuseret på tragedien i denne uge, er historien gået verden rundt. Internationale medier som BBC, Al Jazeera og New York Times har også bragt nyheden.

Kidnapningen af den danske familie er som et deja-vu af sagen om det britiske ægtepar, Paul Chandler på 61 år og Rachel Chandler på 56 år.

Først efter mange trængsler, frygt for deres liv og betaling af en stor løsesum blev parret sat på fri fod i november sidste år. Efter 388 dages fangeskab.

Paul og Rachel Chandlers sag afslørede et udspekuleret og kompliceret spil om løsesum, som nu frygtes gentaget for den danske familie.

Mareridtet for det britiske ægtepar, der ligeledes var på deres livs drømmerejse Jorden rundt i deres 38 fods yacht »Lynn Rival«, begyndte 23. oktober i 2009.

650 miles fra Seychellerne blev deres skib bordet af somaliske pirater, der ribbede det for udstyr og tog parret med sig. Under fangenskabet i Somalia blev parret slået, da de nægtede at lade sig skille fra hinanden. Men det psykiske pres var mindst ligeså hårdt som det fysiske. Piraterne holdt dem det meste af tiden adskilt og fanget i hver sit interimistiske telt. Én gang var Rachel Chandler tæt på at blive voldtaget af en fangevogter. Hun blev kun reddet, fordi andre pirater greb ind.

Piraterne var sikre på, at de på grund af parrets høje alder og den megen medieomtale af sagen havde sikret sig to guldfugle. Derfor lagde de ud med et skyhøjt krav på 40 millioner kroner i løsesum.

Men ud over at fordømme piraterne fastholdt den britiske regering - ligesom udenrigsminister Lene Espersen (K) gør nu i Danmark - at dens faste politik er aldrig at betale løsesum til bortførere.

Som modsvar skruede piraterne blot op for brutaliteten. Britisk tv fik tilsendt en båndet tv-optagelse, hvor ægteparret tryglede om, at der blev udbetalt løsesum, alt imens man lige bagved dem kunne se flere af fangevogterne stikke mundingen på deres geværer op i nakken på parret, som om de skulle til at likvidere dem. Pårørende til familien i England blev også afpresset med opringninger. Selv om natten.

Faktisk var det pårørende til det engelske ægtepar og en del af det somaliske miljø i London, der var oprørt over hensynsløsheden, som fik sagen til at rulle. De samlede penge ind for at kunne betale i det mindste en mindre løsesum i håb om, at piraterne ville give efter og løslade Paul og Rachel Chandler.

I juni sidste år blev angiveligt 450.000 dollar smidt ned i sække fra et to-motores Cessna-fly over Adado i Somalia efter forhandlinger gennem mellemmænd. Men efter at have modtaget pengene lod piraterne blot til stor frustration for Chandlers familie i Storbritannien forstå, at de ville have flere penge. Det menes, at piraterne i november fik yderligere 200.000 dollar, og at dette førte til løsladelsen en uges tid senere. En somalisk taxachauffør fra London blev udråbt som forhandleren, der fik aftalen på plads. Spekulationer gik efter løsladelsen på, at en del af pengene i al hemmelighed var kommet fra den britiske regering ad bagveje. Men Lene Espersens konservative kollega i det britiske, udenrigsminister William Hague, fastholdt stædigt endnu en gang, at den britiske regering af princip ikke betaler løsesum.

Inden Paul og Rachel Chandler blev løsladt efter 13 måneders fangenskab, var de lige til det sidste i tvivl om, hvorvidt de nogensinde ville blive løsladt. Eller om de blot endnu en gang blev holdt hen med snak af deres skarpt bevæbnede fangevogtere i Somalias støvede ørken.

»De sagde til os næsten hver tiende dag, at nu ville vi blive løsladt. Så vi tog det efterhånden med et gran salt,« sagde Paul Chandler, da han tynd og benet og med skægstubbe endelig var kommet på fri fod og sammen med sin kone var blevet fløjet til et sikkert sted i Kenya inden den videre hjemrejse til England.

»Vi er glade for at være i live, glade for at være her, og desperate efter at se vores familie og venner,« lød det fra Rachel Chandler.

Men parret led umiddelbart efter en stor sorg, da de fik meddelelse om, at Paul Chandlers far var død under deres fangenskab, 99 år gammel og uden vished for sin søns skæbne.

Kidnapningen af ægteparret er den hidtil længste tilfangetagelse fra somaliske piraters side, men ingen tør i dag gætte på, hvor lang tid familien fra Kalundborg og deres to danske gaster vil blive holdt fanget i Somalia. Eller endnu værre: Om de vil slippe fra det i live.

Der er rapporter om stigende brutalitet fra pirater. Gidsler skal være slået, have været hængt op med hovedet nedad og tvunget til at være med under angreb på andre skibe. Så sent som i sidste uge blev fire amerikanske besætningsmedlemmer dræbt under en befrielsesaktion på en sejlbåd ud for Omans kyst.

Vigtigt at holde sig for øje er dog, at piraterne ønsker at holde deres gidsler i live, selv om de som en del af spillet om løsesum ofte truer med at slå dem ihjel. For uden gidsler i live vil de netop ikke kunne få det eneste, som de er på jagt efter: Penge.

I deres livs mareridt kan de syv kaprede danske gidsler og deres pårørende måske finde trøst i, at de muligvis er taget til fange af klanen Osman Mahmod fra den autonome region Puntland i det nordlige Somalia, der er kendt for - efter somaliske forhold - at behandle deres gidsler nogenlunde ordentligt.

Det danske ægtepar, deres tre børn og to gaster ankom sammen med piraterne torsdag til havnebyen Hafun i Puntland, hvor danskerne angiveligt blev overflyttet til et større skib, hvor andre gidsler også tilbageholdes.

Normalt skjules gidsler i huler eller afsidesliggende hytter inde i Somalia. Men danskernes opholdssted kan også hurtigt ændre sig, da pirater ofte flytter deres gidsler rundt fra sted til sted for at sikre sig imod befrielsesaktioner og angreb fra rivaliserende piratklaner, der ønsker at overtage deres lukrative bytte.

I det lys kan det paradoksalt nok være skadeligt for den danske familie, at det i denne uge kom frem, at velmenende danskere med hjertet på rette sted vil samle ind til en løsesum, påpeger eksperter. Det er netop ord, som piraterne vil høre. Da de somaliske pirater har meddelere spredt ud over hele verden, formentligt også i Danmark, er det sandsynligt, at de forskellige piratklaner i Somalia allerede er vidende om, hvor velvilligt danskere vil indsamle penge.

Ifølge en pirat-talsmand og moderen til den ene af de to gaster på skibet er der allerede kontakt mellem piraterne og pårørende i Danmark.

Spillet kommer nu til at handle om størrelsen på beløbet, og som forløbet med Paul og Rachel Chandler afslører, er pirater klar til at aflyse en frigivelse - selv efter et aftalt pengebeløb er smidt ned i sække fra et fly.

Et kynisk spil om en familie fra Kalundborg og deres to gaster er først lige begyndt.