3,8 millioner på flugt fra vold i DR Congo

Antallet af mennesker, der er drevet på flugt af konflikter i Den Demokratiske Republik Congo (DRCongo) er blevet fordoblet til op mod fire millioner på kun seks måneder, viser nye tal fra FN. Scanpix/Alexis Huguet Fold sammen
Læs mere

Kinshasa. Antallet af mennesker, der er drevet på flugt af konflikter i Den Demokratiske Republik Congo (DRCongo), er fordoblet til op mod fire millioner på kun seks måneder, viser nye tal fra FN.

De fleste er flygtet fra Kasai-regionen, som er kendt for store diamantforekomster.

- Der mangler mad og tøj til 1,4 millioner, som er tvunget væk fra deres hjem i Kasai, siger George Okoth-Obbo fra ledelsen i FN's flygtningeorganisation UNHCR.

- De fordrevne har brug for at komme i ly - navnligt børnene, der sover under forhold, der trodser enhver beskrivelse, siger Okoth-Obbo.

Yderligere 33.000 congolesere er flygtet fra Kasai til nabolandet Angola.

/ritzau/AFP