38 dræbt ved flystyrt i Kinshasa

Et russiskbygget fragtfly styrtet ned midt i fattigt boligområde i DRCongos hovedstad. Mindst 38 dræbt.

Mindst 38 mennesker mistede livet, da et russiskbygget fragtfly torsdag af ukendte årsager styrtede ned i Den Demokratiske Republik Congos (DR Congo) hovedstad, Kinshasa. Flyet pløjede på landjorden gennem flere huse, før det eksploderede. de 23 ombordværende i maskinen og 15 mennesker på landjorden blev dræbt ved flykatastrofen.

- Ud over besætningen havde maskinen 20 personer om bord. De blev alle dræbt, hed det i en pressemeddelelse fra myndighederne. Blandt de dræbte var to børn op syv og otte år.

Flyet var af typen Antonov 26 og tilhørte det congolesiske flyselskab Africa 1.

/ritzau/AFP