38 døde i flystyrt: Hændelse skriver sig ind i udvikling, som har gjort missiler til den største dræber i civil luftfart

Flyvninger med passagerfly er efterhånden blevet ekstremt sikre. Men en ny tendens går imod det ellers forbedrede sikkerhedsbillede.

Lys, blomster og portrætter er lagt ved Aserbajdsjans konsulat i Sankt Petersborg i Rusland efter flystyrtet, som har medført, at 38 mennesker har mistet livet. Anatoly Maltsev/EPA/Ritzau Scanpix

Et nedstyrtet passagerfly med 38 omkomne har siden onsdag været omgivet af mystik.

De første undersøgelser har ifølge flyselskabet Azerbaijan Airlines vist, at »udefrakommende faktorer« var skyld i styrtet. Og flere internationale medier har skrevet, at det var russiske antiluftskyts, som stod bag. 

Bliver det officielt bekræftet, så vil ulykken skrive sig ind i en udvikling, som i dag betyder, at missiler, der rammer passagerfly, er den hyppigste dødsårsag blandt passagerer på kommercielle fly.

Det skriver den amerikanske avis The Wall Street Journal. Avisen henviser til data fra Flight Safety Foundations Aviation Safety Network – en global database over ulykker og hændelser.

Samtidig vil denne uges flystyrt være den tredje større nedskydning af et passagerfly siden 2014, som er sket i forbindelse med en væbnet konflikt. 

Og det vil derudover bringe antallet af døde som følge af sådanne angreb op på mere end 500 mennesker over den tiårige periode.

Det vil sige, at der ikke er noget andet, som kommer i nærheden af at have dræbt lige så mange mennesker på kommercielle fly.

»Det føjer nu til det bekymrende katalog af nedskydninger,« siger Andy Blackwell, der er rådgiver i luftfartsrisici hos sikkerhedsspecialisten ISARR og tidligere sikkerhedschef hos Virgin Atlantic, til The Wall Street Journal:

»Du har de konventionelle trusler fra terrorister og terrorgrupper, men nu har du også denne utilsigtede risiko.«

Passagerflyet J2-8243 styrtede ned på en mark nær byen Aktau i Kasakhstan. Issa Tazhenbayev/AFP/Ritzau Scanpix

Vanskeligt at beskytte civil luftfart

Passagerflyet med flynummeret J2-8243 var på vej fra Aserbajdsjans hovedstad, Baku, til Grosnij i Tjetjenien, da det forulykkede. 

På flyet var der knap 70 passagerer og flypersonale ombord.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters kostede flystyrtet mindst 38 mennesker livet.

Tidligere lignende hændelser skete, da et Boeing 777-fly fra Malaysia Airlines i 2014 blev ramt, da det fløj over en kampzone i Ukraine. Her døde alle 298 mennesker ombord.

Og i 2020 blev et Boeing 737-fly fra Ukraine International Airlines på vej fra Irans hovedstad, Teheran, ramt som følge af iranske styrkers fejlagtige nedskydning. Også her blev alle 176 mennesker ombord dræbt.

Den seneste nedskydning i onsdags markerer således en ny tendens, som går imod et ellers forbedret sikkerhedsbillede i netop luftfartsbranchen. 

For mens der på ti år har været tre nedskydninger af kommercielle fly, var der i de foregående ti år ingen passagerfly, som blev skudt ned med dødsfald til følge.

Når det sker, så afspejler det ifølge The Wall Street Journal, hvor mange væbnede konflikter der er i gang i disse år, og en større og større udbredelse af kraftige antiluftskytsvåben.

Og måske vigtigst af alt viser det, hvor vanskeligt det er at beskytte den civile luftfart i krigszoner.

For hvis det på et tidspunkt står klart, at denne uges flystyrt også var et uheld, vil det betyde, at de tre nedskydninger i det seneste årti alle involverede tilsyneladende utilsigtede angreb på passagerfly, som fløj nær konfliktzoner.