305 dræbt på Sinais sorte fredag: »Disse bøller fokuserer på enhver, der er imod deres ideologi«

Terrorister på den egyptiske Sinaihalvø gennemførte det blodigste angreb i Egyptens nyere historie mod bedende muslimer.

/ AFP PHOTO / STRINGER Fold sammen
Læs mere
Foto: STRINGER

Egypten bløder.

Mindst 305 personer mistede ifølge egyptisk stats-TV livet fredag eftermiddag, da terrorister rettede angreb mod bedende i en moské ved byen Bir al-Abed i den nordlige del af Egyptens Sinaihalvø. Ifølge Sky News Arabic blev moskéen ramt af en eksplosion, hvorefter op til 30 terrorister beskød dem, der forsøgte at flygte fra stedet. Mange af de døde tilhører den muslimske sufi-sekt, der af fundamentalistiske islamister anses for at være vantro.

Egyptens præsident, Abdelfattah al-Sisi har, ifølge egyptisk stats-TV erklæret tre dages landesorg. Ingen havde sent fredag taget ansvaret for angrebet, men den nordlige del af Sinai har de seneste år været Islamisk stat foretrukne skjulested i Egypten. I efteråret 2014 svor den lokale terrororganisation Ansar Beit al-Makdas troskab til Islamisk Stat. Siden har Islamisk Stat officielt omtalt Sinaihalvøen som Wilayat Sina – Sinai-provinsen. Terrorangrebets omfang og planlægningen af angrebet tyder på, at det er blevet udført af terrorister med kendskab til de lokale forhold.

»Islamisk Stat har tidligere dræbt en sufi-leder. Disse bøller fokuserer på enhver, der er imod deres ideologi. Inklusive muslimer,« skriver den egyptiske mellemøstkommentator Nervana Mahmoud på Twitter.

Volden eskalerer

Terrorangrebet er det mest dødelige i Egyptens moderne historie, og det finder sted i en efterhånden lang række meget omfattende terrorangreb på egyptisk jord. For en måned siden mistede et større antal egyptiske politiofficerer livet i et bagholdsangreb ved Bahariya syd for hovedstaden, Cairo. Et angreb som Islamisk Stat tog ansvaret for.

I april 2017 døde 47 personer, da to kirker blev ramt af bombeangreb i byerne Alexandria og Tanta. I maj 2017 døde 28, da busser med kristne pilgrimme faldt i et bagholdsangreb i ørkenen syd for Cairo. I oktober 2015 blev en bombe anbragt på et fly med russiske turister over Sinaihalvøen. Alle disse angreb har Islamisk Stat taget ansvar for.

Efter Islamisk Stats nederlag i Irak og Syrien menes dele af terrororganisationens jihadister at være flygtet til Nordafrika, heriblandt Sinai. Trods den egyptiske hærs massive militære indsats mod terrornetværket på ørkenhalvøen de seneste år, er det ikke lykkedes at bringe Islamisk Stat i knæ i dette område. Dels på grund af Sinais topografiske forhold, hvor militære konvojer og kontrolposter ofte er lette mål på de lange, lige landeveje omgivet af ørken, bjerge og huler. Dels fordi Islamisk Stat trækker på sympati fra dele af Sinais lokale beduinbefolkning imod det egyptiske styre.

Ifølge egyptisk stats-TV lykkedes det en række af terroristerne at undslippe umiddelbart efter angrebet på moskéen. Endnu en detalje, der både vidner om nøje planlægning fra terroristernes side, og de egyptiske sikkerhedsstyrkers manglende greb om sikkerhedssituationen i området.

Mange ser angrebet i Sinai som en naturlig optrapning af den hårde kamp mellem Egyptens hær og Sinais fundamentalister. En del placerer ansvaret for udviklingen hos den egyptiske præsident med argumentet om, at den slags angreb kun finder sted, fordi den egyptiske hær med jævne mellemrum bomber i Sinai. Det argument er udbredt hos tilhængerne af Egyptens Muslimske Broderskab, der efter en kortvarig periode ved magten som vinder af landets første demokratiske valg blev afsat af hæren. Det Muslimske Broderskab er siden blevet forbudt, og medlemmer er blevet forfulgt og fængslet.

Men det modsatte argument har også ståsted i Egypten.

»At sige, at angrebet i moskéen i Egypten ikke ville have fundet sted, hvis landet var mere demokratisk, er at ignorere det åbenlyse. Dette er nihilisme, ikke en politisk kamp,« skriver den egyptiske mellemøstkender Salama Moussa på Twitter.

På sociale medier har mange egyptere som et udtryk for national stolthed delt billeder af de mange bloddonorer, der hastede afsted til områdets hospitaler efter angrebet. Som et symbol på sammenhold mod Islamisk Stats fodfæste i Sinai.

Allan Sørensen er Berlingskes korrespondent i Mellemøsten