30 år efter Murens fald jagter østtyskerne stadig sandheden i Stasis arkiver

Tyskland er ved at gøre klar til 30-året for Berlinmurens fald. På trods af at der er gået tre årtier siden DDRs fald, er østtyskerne langtfra færdige med at bearbejde fortiden.

3,2 millioner østtyskere har siden 1992 anmodet om aktindsigt i deres Stasi-filer. Selv om det snart er 30 år siden, at Berlinmuren faldt, er der fortsat mange, der sender en formel ansøgning. Hvad vidste Stasi om mig? Hvem stak mig? Fold sammen
Læs mere
Foto: Johannes Eisele/AFP/Ritzau Scanpix

42.700. Så mange østtyskere har i år søgt om aktindsigt i et forsøg på at finde ud, hvad den østtyske sikkerhedstjeneste Stasi rent faktisk vidste om dem. Det skriver blandt andet avisen Tagesspiegel.

Af Stasi-filerne fremgår det også, hvilke familiemedlemmer, venner og kolleger, der fungerede som stikkere, også kaldet »uformelle informanter«. Da Muren faldt, havde Stasi mindst 200.000 »uformelle informanter« tilknyttet.

Antallet af ansøgninger viser et svagt fald i forhold til de 49.000 ansøgninger, der sidste år indløb til Stasi-arkivet, men også væsentligt højere end tyskerne troede i 1990erne.

Ifølge chefen for Stasi-arkivet, Roland Jahn, skyldes de mange ansøgninger en række forhold. Mange ældre søger først aktindsigt, efter at de er gået på pension, mens »børnebørngenerationen« i stigende grad ønsker at få klarhed over afdøde bedsteforældres skæbne under DDR.

Roland Jahn er leder af Stasi-arkiverne. I 2019 skal Forbundsdagen vedtage en plan for, hvad der skal ske med det gamle arkiv, som blandt andet indebærer, at arkivet skal overføres til det tyske rigsarkiv, og at dokumenterne skal digitaliseres. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Schwarz/AFP/Ritzau Scanpix.

Det kan heller ikke afvises, at verserende planer om at ændre Stasi-arkivets organisation spiller ind. I første halvår af det nye år skal den tyske Forbundsdag vedtage en række ændringer for Stasi-arkivet. De indebærer blandt andet, at arkivet overføres til, hvad der svarer til det danske Rigsarkiv, Bundesarchiv.

Østtysk bekymring over arkivets skæbne

Forslaget udspringer af en ekspertkommission, der ligeledes har peget på nødvendigheden af, at dokumenterne digitaliseres, så de ikke går til grunde og i højere grad kan anvendes i forskningsøjemed.

Ifølge Roland Jahn vil forslaget ikke påvirke »service til borgerne«, ligesom borgerne i hver delstat i det tidligere DDR stadig skal kunne søge om aktindsigt.

Ikke desto mindre har ofre fra DDR-tiden ytret bekymring for, hvad der nu skal ske med Stasi-arkivet.

Siden Stasi-arkivet blev oprettet tilbage i 1992, har i alt 3,2 millioner søgt om aktindsigt. I 2018 er de fleste anmodninger om aktindsigt kommet fra Berlin (13.400), Sachsen (10.200) og Thüringen (6.500). Færrest er indløbet fra Mecklenburg-Vorpommern (5.100) og Brandenburg (2.050).

I hele 2019 vil Tyskland markere østtyskernes kamp for demokratiet og Berlinmurens fald. Derudover er året 70-året for oprettelsen af de to tysklande efter Anden Verdenskrig.