29.11.07 | Fredsforhandlinger går tornet fremtid i møde

Dagen efter Israel og palæstinenserne blev enige om at genoptage fredsforhandlinger, tårnede nye forhindringer sig op. Først nu begynder det virkeligt hårde arbejde.

Den amerikanske præsident Bush inviterede i går israelske og palæstinensiske ledere til Det Hvide Hus for at indlede nye forhandlinger om fred i Mellemøsten i den rette majestætiske dekor.

Præsidenten og den amerikanske udenrigsminister, Condoleezza Rice, var tirsdag værter for et historisk møde, hvor det lykkedes Israel og palæstinenserne at blive enige om at genoptage fredsforhandlinger. Op mod 50 organisationer og stater, herunder 14 arabiske lande, deltog i fredskonferencen.

Visionen om at skabe en udførlig og omfattende fred i Mellemøsten før Bush forlader præsidentembedet om 14 måneder, blev imidlertid mødt med en god del skepsis blandt analytikere i både den arabiske verden og Vesten.

Mange arabiske iagttagere udlagde konferencen som en »udvidet foto-seance«, der primært havde til formål at forbedre amerikanernes blakkede ry i Mellemøsten og give Bush et bedre eftermæle.

Hvis Israel og palæstinenserne skal nå til enighed inden for et år, kan de blive nødt til at dele Jerusalem midt over med en mur – en løsning, der møder stor modstand. Hvis de beslutter sig for ikke permanent at splitte byen, lyder udfordringen på at dele byen, uden at grænsen bliver så porøs, at det vil udgøre et sikkerhedsmareridt.

Amerikansk vagthund
Parterne vil også skulle finde et monstrøst beløb til at kompensere de palæstinensiske flygtninge, der bor i flygtningelejre overalt i Mellemøsten, hvis de må opgive deres »ret til at vende tilbage« til de områder, de henholdsvis flygtede og blev fordrevet fra, da Israel blev dannet i 1948. Flygtningene og deres efterkommere udgør i dag op mod seks millioner mennesker.

Hertil kommer diskussionen om, hvilke områder Israel kan kompensere palæstinenserne med til gengæld for de jødiske bosættelser på Vestbredden, som Israel gerne vil beholde. Dette er blot et par af de hurdler, parterne skal overkomme.

USA barslede i går med flere udnævnelser, der skal understrege, at amerikanerne mener det alvorligt – selv om Bush og Rice hidtil af princip har undgået at engagere sig for dybt i fredsforhandlinger i Mellemøsten. Bush-regeringen planlægger at udnævne marinegeneral James Jones, der var NATO-kommandør i Europa indtil 2006, til at overvåge, om processen går rigtigt til. Amerikanerne har forpligtet sig til at tilse fredsforhandlingerne, men meget står og falder med, hvordan denne overvågningsmekanisme bliver udformet.

Sean McCormack, talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, har udtalt, at regeringen vil udforme en ny post, som skal overvåge udviklingen af palæstinensiske sikkerhedsservices. Men hidtil er USA ofte blevet klandret for overvejende at tage Israels parti og vende det blinde øje til væksten i vejspærringer og bosættelser på den besatte Vestbred.

Affyringsrampe for fred
Parternes forhandlingsdelegationer vil holde deres første møde i regionen om to uger den 12. december, og Olmert og Abbas har planer om at fortsætte deres ansigt-til-ansigt diskussioner, som de startede på tidligere i år. Mange af de lande og organisationer, der deltog i tirsdagens konference vil også mødes igen i Paris den 17. december for at rejse penge til de palæstinensiske flygtninge.

For at sikre sig arabisk opbakning inkluderede fredskonferencen sessioner om regionens øvrige konflikt-spor mellem Israel og Syrien og Israel og Libanon.

Den syriske vice-udenrigsminister, Faysal Mekdad, sagde tisdag, at han håber Annapolis vil udgøre »en affyringsrampe« for en videre fredsaftale baseret på det arabiske land-for-fred-initiativ. Syrien har tilbudt Israel fred mod at få Golan Højderne, som Israel erobrede i 1967, tilbage.