28 dræbt efter masseslagsmål i mexicansk fængsel - flere med halsen skåret over

Mexicanske fængselsvagter finder 28 dræbte efter slagsmål. Sexanklager mod Bill Cosby skal prøves igen til november. Golfstater vil tage nye midler i brug for at løse Qatar-krise. Få overblikket over nattens nyheder her.

Pårørende i strid med politibetjente uden for Las Cruces-fængslet i Mexico efter meldingen om, at 28 fanger har mistet livet. Fold sammen
Læs mere
Foto: FRANCISCO ROBLES

Mexicanske fængselsvagter finder 28 dræbte efter slagsmål

Tidligt torsdag morgen lokal tid brød et slagsmål ud i et mexicansk statsfængsel i Acapulco.

Fangevogterne genvandt dog forholdsvis hurtigt kontrollen og fandt til at begynde med fem lig. Omfanget af slagsmålet syntes dog at vokse, som personalet i fængslet fik dannet sig et overblik.

Og som timerne skred frem, fandt personalet yderligere 23 lig af fanger, der havde været involveret i slagsmålet.

Det oplyser Roberto Alvarez Heredia, der er talsmand for staten, hvor fængslet ligger, ifølge nyhedsbureauet AP.

Ifølge talsmanden var slagsmålet mellem to rivaliserende bander. Ligene er ifølge personalet fundet overalt i fængslet, der rummer flere end 2000 fanger.

- Hændelsen begyndte på grund af en vedvarende konflikt mellem rivaliserende grupper inde i fængslet, siger Alvarez.

Fængselsbetjente oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at flere af de dræbte havde fået halsen skåret over, ligesom at betjentene kunne se, at der var blevet affyret skud.

Det er ikke første gang, at et masseslagsmål mellem bandemedlemmer bag tremmer i Mexico udvikler sig drabeligt.

Et slagsmål i et overfyldt fængsel i det nordlige Mexico i februar resulterede i 49 omkomne fanger. Slagsmålet kunne relateres til en konflikt mellem to rivaliserende narkokarteller.

En rapport fra en kommission under de mexicanske myndigheder fra juni beskrev de mexicanske fængsler som usikre, overfyldte og underbemandede i personale.

Ifølge rapporten bugner det samtidig med våben og narko i fængslerne.

Eksperter siger, at mange organiserede kriminelle netværk ofte opererer inde fra fængslerne.

Siden Mexico satte landets militær ind i krigen mod narkotikahandel i 2006, har en bølge af blodsudgydelser efterladt flere end 200.000 mennesker døde eller savnede.

Alene i maj blev 2186 mennesker dræbt i bandeopgør i landet.

/ritzau/

Sexanklager mod Bill Cosby skal prøves igen til november

Sagen mod den 79-årige amerikanske komiker og skuespiller Bill Cosby bliver genoptaget 6. november.

Det fastslår dommer Steven O'Neill ved Montgomery County Common Pleas Court i Pennsylvania.

Bill Cosby er anklaget for tre tilfælde af seksuelle overgreb, der hver kan give op til ti års fængsel samt en bøde på 25.000 dollar.

Beslutningen fra dommer Steven O'Neill kommer, efter at sagen mod Bill Cosby blev erklæret ugyldig i juni.

En dommer i Norristown, Pennsylvania, måtte således opgive at nå frem til en afgørelse, fordi nævningene i sagen efter fire dages votering ikke kunne nå til enighed om at kende Cosby skyldig eller uskyldig i nogen af anklagerne.

Bill Cosby er anklaget for at have bedøvet og begået overgreb på Andrea Constand i 2004. Han nægter sig skyldig.

I alt har omkring 60 kvinder anklaget Cosby for at have udsat dem for seksuelle overgreb.

Mange af sagerne er dog juridisk forældet, og sagen i Pennsylvania er derfor den eneste, som indtil videre har ført til en strafferetlig behandling.

Anklager Kevin Steele havde på forhånd lovet, at anklagemyndigheden ville prøve sagen mod Cosby igen.

Ud over anklagerne fra Andrea Constand står Cosby over for mindst fire civile søgsmål fra mindst ti personer. To civile retssager mod ham er planlagt til at begynde i sommeren 2018.

Bill Cosbys rolle som familiefaren Heathcliff Huxtable i 80'er-serien "The Cosby Show" gjorde ham kendt som "Amerikas far".

/ritzau/Reuters

76 betjente er såret efter sammenstød med G20-demonstranter

Da torsdag eftermiddag blev til aften i den nordtyske by Hamburg, udviklede en demonstration blandt omkring 12.000 mennesker sig til sammenstød mellem politi og cirka 1000 demonstranter fra den yderste venstrefløj.

Her blev der kastet med flasker og fyrværkeri. Politiet svarede igen med tåregas og vandkanoner.

76 politibetjente er kommet til skade. Det gælder blandt andet en betjent, som måtte fragtes til en klinik med en øjenskade, fordi et kanonslag var eksploderet foran hans ansigt.

Flere personer er anholdt, oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Demonstranter bar bannere med skriften "Smadr G20" og "Velkommen til helvede".

Protesten blev tidlig torsdag aften blokeret af politiet, efter at omkring 1000 personer fra demonstrationen nægtede at følge politiets opfordring til at smide deres maskering.

Det førte til, at demonstranter kastede flasker og sten efter betjente, der svarede igen med tåregas og vandkanoner.

Kort efter sammenstødene valgte arrangørerne at ophæve demonstrationen ifølge politiet.

20.000 tyske betjente fra hele landet skal passe på deltagerne ved G20-topmødet.

Allerede i weekenden var der sammenstød mellem politi og demonstranter, da myndighederne fjernede opsatte telte ved floden Elben. Også natten til onsdag stødte parterne sammen.

Her brugte betjente ligeledes vandkanoner i et forsøg på at sprede en folkemængde, der havde slået lejr før G20-topmødet, hvor verdensledere som Donald Trump og Vladimir Putin mødes.

G20 er en sammenslutning af verdens 19 vigtigste industrilande og vækstøkonomier samt EU. Gruppen blev dannet i 1999 som reaktion på finanskrisen i Asien.

Siden 2008 har der været årlige eller halvårlige møder. De afholdes på skift i medlemslandene.

G20 har ingen formel beslutningskraft eller myndighed. Men mødernes sluterklæringer udstikker retningslinjer for, hvad de magtfulde lande vil og kan sammen.

/ritzau/

Golfstater vil tage nye midler i brug for at løse Qatar-krise

Den diplomatiske konflikt mellem Qatar og en række golfstater eskalerer yderligere.

Det sker, efter at Qatar har nægtet at følge en liste med 13 krav, som Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain og Egypten har stillet til landet.

Sent torsdag lokal tid siger de fire nationer i en samlet udtalelse, at Qatars reaktion på kravene viser, at landet støtter terrorgrupper.

Indtil Qatar indvilger i at følge kravene, vil sanktionerne mod landet stå i kraft, står der i den fælles udtalelse. Men der kan også blive grebet til nye sanktioner.

- Qatars handlinger viser, at det agter at fortsætte sin politik, der sigter mod at destabilisere sikkerheden i vores region, står der ifølge SPA, det officielle saudiske presseagentur, i udtalelsen.

- Alle politiske, økonomiske og juridiske midler vil blive taget i brug for at sikre vores fire landes rettigheder, sikkerhed og stabilitet, står der videre.

Det bliver ikke uddybet, hvilke midler der er tale om.

Saudi-Arabien, Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater og Egypten har i flere uger boykottet Qatar.

De beskylder landet for at støtte terrorisme samt for at have for tætte bånd til Iran.

De fire lande kræver blandt andet, at Qatar lukker tv-stationen Al Jazeera. Qatar skal også nedtone de diplomatiske forbindelser med Iran, lukke en tyrkisk militærbase og indstille støtten til oppositionsgrupper i andre lande.

Den amerikanske forsvarsminister, Jim Mattis, har også blandet sig i konflikten. Torsdag aften har han talt i telefon med Qatars forsvarsminister, Khalid al-Attiyah.

Her har amerikaneren opfordret til, at Qatar gør sit, til at spændingerne bliver løst.

/ritzau/Reuters

Forhandlinger om et genforenet Cypern er endt uden aftale

Det er ikke lykkedes de stridende parter i fredsforhandlingerne om Cypern at nå til enighed om en genforeningsaftale i det opdelte land.

Det er faktum, efter at der er blevet holdt maratonforhandlinger på det schweiziske feriested Crans-Montana.

Det oplyser FN's generalsekretær, António Guterres, natten til fredag dansk tid.

- Det er med tungt hjerte, at jeg må fortælle, at trods den store indsats og engagement fra alle delegationer og parter så er konferencen om Cypern afsluttet, uden at der blev opnået enighed, siger han i en erklæring.

Fra en unavngiven embedsmand lyder en af grundene til de sammenbrudte forhandlinger, at Tyrkiet fastholder sit krav om at beholde sine styrker på øen, ligesom at tyrkerne angiveligt forbeholder sig retten til militære indgreb.

Desuden kan parterne heller ikke blive enige om, hvor stort et område der skal tilhøre græsk-cyprioterne, og hvor meget tyrkisk-cyprioterne skal have.

Ifølge embedsmanden insisterer Tyrkiet også på, at en mulig fredsaftale skal give tyrkiske statsborgere ret til at flytte og overføre penge, tjenesteydelser og varer til et genforenet Cypern.

Adspurgt om parterne ønsker at fortsætte forhandlingerne eller stoppe, svarer FN-generalsekretær António Guterres:

- Konferencen er afsluttet. Det betyder ikke, at andre initiativer ikke kan blive iværksat for at imødegå Cypern-problemet.

- FN's rolle er at agere facilitator, og vi vil altid stå til rådighed for parterne, hvis de ønsker at nå til enighed, tilføjer han.

Cypern har været delt i to, siden styrker fra Tyrkiet rykkede ind på den nordlige del af øen i 1974.

Det skete som reaktion på et græsk-cypriotisk kupforsøg med henblik på at gøre øen til en del af Grækenland.

Den tyrkisk-cypriotiske del i nord fylder en tredjedel af øen og er den fattigste del af det splittede land.

Cypern blev formelt medlem af EU i 2004, men EU-reglerne er suspenderet for den tyrkiske del af øen.

/ritzau/AP

LÆS MERE