26 lig fundet i irakiske massegrave

Islamisk Stat mistænkes for at stå bag drabene på 26 civile og kurdiske soldater, som er blevet fundet i to nordirakiske massegrave.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I alt 26 lig af civile irakere og kurdiske peshmerga-krigere er blevet fundet i to massegrave nordøst for den irakiske hovedstad, Bagdad, i et område der tidligere har været kontrolleret af den ekstremistiske terrororganisation Islamisk Stat (IS).

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

»De 15 civile lig er forfærdeligt vansirede, hvilket indikerer, at de er blevet henrettede i de tidlige dage af Islamisk Stats tilstedeværelse i Saadiya-distriktet,« siger en lokal, kurdisk talsmand, Mohammed Mulla Hassan, ifølge Reuters.

Mohammed Mulla Hassan oplyser videre, at de 11 lig i den anden massegrav er kurdiske peshmerga-krigere, som formentlig blev taget til fange under kampene i den nærliggende by Jalawla forrige sommer og dræbt for nylig.

I et nærliggende område blev 16 lig fundet i forrige uge, og de lokale myndigheder mistænker også IS for at stå bag de drab.

Islamisk Stat blev fordrevet fra Saadiya-distriktet sidst i november, da irakiske sikkerhedsstyrker og peshmerga-krigere generobrede området.