Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Et luftangreb mod havneby Hodaida i Yemen har tirsdag aften dræbt 25 arbejdere på et mejeri. Det oplyser lægelige kilder på stedet til Reuters.
Angrebet er dermed et af de mest blodige i målt i civile liv under den saudiarabisk-ledede operation mod tidligere præsident Ali Abdullah Saleh og den shiamuslimske Houthi-milits, der har overtaget magten i store dele af landet.
Mejeriet skulle angiveligt ligge tæt på en militærlejr for Saleh-støtter, men de 25 døde var altså ikke soldater men derimod arbejdere på mejeriet.
Saudi Arabien står i spidsen for en række primært sunnimuslimske stater, der gået ind i Yemen for at forhindre, at den tidligere præsidents støtter og houthierne vinder yderligere kontrol over landet.
Militsen har i øjeblikket kontrol over hovedstaden Sanaa og kæmper for også at overtage havnebyen Aden i den sydlige del af landet, hvor støtter af den siddende præsident, Abd-Rabbu Mansour Hadi, sidder på magten.
Luftangrebene har indtil videre stå på i syv døgn, og i følge UNICEF er mindst 62 børn blevet dræbt og 30 såret.
Houthierne er nært allieret med Iran, og den iranske viceudenrigsminister, Hossein Amir Abdollahian, har nu bedt FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, om at gøre alt for at stoppe luftangrebene på Yemen. Det skriver det iranske nyhedsbureau IRNA ifølge Reuters.
»Militærindsatsen i Yemen er dømt til at fejle. Dialog mellem nationerne uden indblanding udefra er den eneste politiske løsning,« siger viceudenrigsministeren, der kalder angrebene en strategisk fejl.
Han mener ifølge IRNA, at det bringer hele regionens sikkerhed i fare, hvis man fortsætter angrebene.