23:12:2004: Mellemøsten sejles agterud

Den arabiske verden halter på afgørende områder alvorligt bagefter andre dele af verden. Og det har en del med de arabiske regimers manglende demokrati at gøre. Derfor er de seneste par års rapporter fra FNs Udviklingsprogram (UNDP) så kontroversielle - og så banebrydende.

En gang imellem kan ord på papir været andet og mere end blot underholdning og oplysning. De kan ligefrem være med til at ændre verdens gang.

Sådan har det til en vis grad forholdt sig med de foreløbig to rapporter om situationen i den arabiske verden publiceret af FNs Udviklingsprogram (UNDP). De er ikke skrevet af vestlige eksperter, men af specialister fra selve den arabiske verden, og derfor har de gjort ekstra ondt på de despoter og mere eller mindre skindemokratiske magthavere, der regerer i Mellemøsten og Nordafrika.

Budskabet i den første rapport fra 2002 er blandt andet, at den arabiske regions tiltro til kvinders evner er den laveste i verden. At de arabiske landes samlede bruttonationalprodukt (531,2 billioner dollar) er mindre end Spaniens (595,5 billioner dollar).

Dertil kommer at: Den samlede produktion i de arabiske lande faldt med 0,2 procent årligt fra 1960 til 1990, mens den steg i alle andre regioner i verden. Udviklingen i det gennemsnitlige indkomstniveau i de arabiske lande er den laveste i verden bortset fra landene i det sydlige Afrika. Arbejdsløsheden i den arabiske region er den højeste i forhold til andre udviklingsområder, 12 millioner mennesker eller godt 15 procent af befolkningen. Tallet forventes at være 25 millioner i 2010. 65 millioner mennesker er analfabeter i den arabiske verden. Omkring to tredjedele af dem er kvinder. Godt 10 millioner børn går ikke i skole. Antallet af kvinder, der kan læse er tredoblet siden 1970.

Kun 1,2 procent af alle arabere har en PC, mens kun 0,6 procent har adgang til internettet.Rapporten gav anledning til en heftig debat og en god del selvransagelse i de 22 lande, der var taget under behandling af UNDP. I forskellige tænketanke i den arabiske verden, på regeringsplan i mange lande og i de arabiske medier.

I 2003 kom så opfølgeren, der blandt andet konstaterer, at de arabiske lande sejler agterud, når det gælder viden og teknologisk udvikling. Og det går ud over økonomien. »Regionen med de tidligere så stolte kundskabstraditioner producerer blot én procent af verdens bøger og har færre end halvt så mange videnskabelige forskere i befolkningen end den øvrige verden i gennemsnit,« fastslog UNDP dengang.

Den tredje rapport
Nu venter verden så på den tredje rapport om den arabiske verdens tilstand, og den handler om manglende frihed, dårlig regeringsførelse og islam som en mulig medvirkende forklaring på situationen. Det er kontroversielt, og derfor har rapporten heller ikke kunnet offentliggøres i oktober som planlagt.

Rapportens forfattere, der igen er arabiske eksperter, er ifølge Berlingske Tidendes oplysninger overordentlig kritiske og lægger ligefrem op til et regimeskifte i lande gennem ikke-voldelige revolutioner.

Det er for hård kost for regeringerne i Mellemøsten, og da USA samtidig er alt andet end begejstret for rapportens kritik af den amerikanskledede Irak-krig og af USAs allierede Israels behandling af palæstinenserne, er det fortsat uvist, hvornår den tredje UNDP-rapport udkommer.

»Vi er i gang med nogle interne overvejelser,« siger Poul Grosen, der er direktør for den nordiske afdeling af UNDP.

FN er i forvejen ikke populær i den amerikanske regering, og UNDP ønsker heller ikke at lægge sig så voldsomt ud med de arabiske regeringer, at det skader organisationens muligheder for at arbejde i landene, påpeger Poul Grosen.

Så jo. En gang imellem kan ord på papir været andet og mere end blot underholdning og oplysning. Ikke mindst når det handler om demokrati - eller manglen på samme - i den arabiske verden.