23:12:2004: Håb og optimisme i Palæstina

Palæstinenserne er fulde af optimisme. Den yngre generation er veluddannede, og de vil have forandringer. Derfor ser de fremad og håber, at der kommer gang i fredsprocessen.

RAMALLAH: Det vil være synd at sige, at Ramallahs nedslidte bycentrum emmer af begejstring forud for præsidentvalget den 9. januar.

På det centrale Manara Square sidder de unge arbejdsløse mænd og skutter sig i vinterkulden. De kigger ligegyldigt på de forskellige martyr-plakater, som jævnligt bliver fornyet på løvemonumentet midt i rundkørslen. På markedet kan Hamas-boden tilbyde nøgleringe og amuletter med billeder af Yasser Arafat, Sheik Ahmed Yassin og Osama bin Laden. Og ved busstationen hænger fem billeder på rad og række af George Habash, den legendariske guerillaleder af PFLP.

Men ikke én eneste plakat er i syne af den forventede kommende præsident, Mahmoud Abbas, der her udelukkende er kendt under navnet Abu Mazen. Ikke et eneste vælgermøde er på bedding. Ikke for fem flade øre valgstemning, til trods for at hele verden om et øjeblik vil udnævne det palæstinensiske selvstyre til verdens første arabiske demokrati.

Hvad er der galt? Er palæstinenserne ligeglade med, at verdens øjne hviler på dem, og at håb og forventninger er skyhøje i Washington, London og Jerusalem?

Så langt fra. Forklaringen er, at det officielle Palæstina - indtil tidligere i denne uge - har haft sørgetid for Yasser Arafat. Og valgkampagnen skal først officielt i gang den 25. december. Men under overfladen rumler det med aktivitet, og for første gang i fire år er der en boblende optimisme at spore. I hvert fald hos den palæstinensiske middelklasse. Og den vokser, så det kan ses i Ramallah.

»Her er masser af optimisme. Alle ser fremad og håber på, at der kommer gang i fredsprocessen. Det er kun et spørgsmål om tid, for man kan næsten føle, at tiderne ændrer sig med supersonisk hast i øjeblikket,« siger 47-årige Tawfic Husseini.

Lys fremtid
Han har fingeren på pulsen for de fremadstræbende palæstinensere som manager for det amerikansk inspirerede Bravo-supermarked i det nye og smarte 10 mill. dollar Plaza-indkøbscenter i den nordlige ende af byen. Og de seneste meningsmålinger peger i samme retning. 60 pct. af palæstinenserne, både på Vestbredden og i Gaza, er optimistiske over for fremtiden. Og 80 pct. vil have våbenstilstand og forhandlinger med Israel så hurtigt som muligt.

Plaza butikscentret viser, at palæstinenserne ikke kun er fattige, hjemløse og militante. En voksende del af dem stormer ind i middelklassen, og de vil have fred, de vil have politisk og økonomisk frihed, og de vil have et komfortabelt liv med forbrugsgoder, mobiltelefoner og satellit-TV. Og de vil bo i omgivelser, der afspejler deres drømme.

Derfor boomer byggeaktiviteten i de mere velstående boligkvarterer. Plaza-centret har fået et stigende kundegrundlag, og antallet af smarte butikker er i støt stigning. En hip amerikansk inspireret pizza restaurant, en lys og luftig Benetton butik og en mobiltelefon-shop med de nyeste modeller af Nokia og Ericsson er blandt de nyeste tilbud. Og på toppen af kransekagen er også Mellemøstens første vandmassage klinik - direkte importeret fra Florida. I den anden ende af byen har et sprit-nyt kulturcenter til seks mill. dollar åbnet dørene for filmfestival, teater og koncerter. Og rundt omkring skyder nye smarte cafeer og restauranter op med Caffe Latte og europæisk-mellemøstligt fusionskøkken på menuen. Ramallah blomstrer med kosmopolitisk fremtidshåb.

Supermarkedets manager, Tawfic Husseini, vil selv stemme på Mahmoud Abbas (Abu Mazen). Ligesom - ifølge meningsmålingerne - op mod 60 pct. af den øvrige palæstinensiske vælgerbefolkning.

Ikke megen valgspænding
Efter at lederen af den palæstinensiske Intifada, den israelsk fængslede Marwan Barghouti, i to omgange har trukket sig som kandidat, så er der ikke længere nogen form for spænding i det kommende præsidentvalg. Formelt er der syv kandidater, men kun den ene af dem ventes at få i nærheden af ti pct. af stemmerne. Det er venstrefløjens kandidat, den elegante læge Mustafa Barghouti, der er ud af den samme familie som den populære fængslede intifada-leder.

»Abu Mazen vil vinde. Han har både de intellektuelles og de lokales opbakning. Og han forstår at give et godt indtryk af det palæstinensiske folk. Det er herligt. Det er første gang, vi har den chance at spille med i det store demokratispil. Og jeg tror, det vil medføre en ændring i den måde folk tænker på,« mener Tawfic Husseini. Han peger på, at de gamle politikere nu er væk, og at den yngre generation er veluddannede og de vil have forandringer.

»Hvis bare vi kunne få de israelske vejspærringer fjernet, så vil vi se en total forandring. Alle er dødtrætte af situationen som den er nu. Alle vil leve et normalt liv,« siger han.

Forventningerne til den nye palæstinensiske leder er tårnhøje både fra hans eget folk og fra alverdens ledere. I forgårs kom Tony Blair til byen. Verdensbankens chef, James D. Wolfensohn har også været på besøg i denne uge, og for et par uger siden var det Tysklands udenrigsminister Joschka Fischer.

USA og EU tumler med planer om en økonomisk indsprøjtning på 6-8 mia. dollar, og om et par måneder er London vært ved en stor Palæstina-konference.

Mahmoud Abbas selv har rejst Mellemøsten rundt for at tale den palæstinensiske sag i bl.a. Egypten, Syrien og Kuwait. Og den kommende præsident sidder gerne i timelange møder på sit kontor i Gaza by for at få sikret en våbenhvile med Hamas og Islamisk Jihad - en hjørnesten i hans sikkerhedspolitik og dermed hans forhandlingsposition over for Israel.

Stor chance for fred
FNs netop afgåede Mellemøstenudsending, nordmanden Terje Rød Larsen mener, at chancen for fred ikke har været større de sidste mange år i Mellemøsten. »Israel og Palæstina har en unik ny mulighed foran sig. Der er en positiv fornemmelse, og de seneste udviklinger indgyder håb. Begge befolkninger ønsker og har ret til at leve i fred, og nu gælder det om at gribe muligheden,« sagde en forhåbningsfuld Terje Rød Larsen forleden ved en forelæsning på Tel Aviv universitet. Mens Mellemøsten og Vesten emmer af optimisme og nogle endda taler om den demokratiske dominoeffekt sat i gang af palæstinenserne, så minder palæstinensiske analytikere om, at man ikke bør sælge skindet før bjørnen er skudt. Den ledende palæstinensiske politiker og analytiker Ghassan Khatib mener f.eks. overhovedet ikke, at det palæstinensiske præsidentvalg vil få nogen videre regional effekt. Og han minder om, at det ikke er første gang, palæstinenserne går til valg. Faktisk valgte man Yasser Arafat som præsident ved et tilsvarende valg i 1996.

Dertil kommer, påpeger Khatib, at Mahmoud Abbas stiller op og vil vinde valget på nøjagtig samme politiske platform som sin forkætrede forgænger, Yasser Arafat.

»Der er en ændring i stil og tilgang, men politikken er den samme. Hvis dette her skal have nogen regional effekt, så har vi brug for ændringer i den israelske politik og et forøget politisk kraftanstrengelse fra især USA. Bundlinjen er, at så længe der er besættelse, så er der ingen fred«, siger Ghassan Khatib til Berlingske Tidende.

Uanset den kommende israelske tilbagetrækning fra Gaza, så venter Khatib ikke nogen store og hurtige forandringer. Med mindre det internationale samfund skubber på, og Israel ændrer politik på f.eks. udbygningen af bosættelser på Vestbredden.

»Valget af Abu Mazen vil ikke i sig selv ændre på noget. Det understreger bare, at vi er i en overgangsfase, hvor vi vil fortsætte vore reformer. Den virkelige ændring vil komme om to, tre, fire år, når næste generation kommer til,« siger Ghassan Khatib.