(23/01/2007) Boligaktivister slår til mod høje huslejer

Sorte Torsdag, Boligkriseministeriet, Don Quijotes Børn. Overalt i Frankrig foretager unge med arbejde og gode uddannelser små aktioner for at protestere over at de ikke kan finde et sted at bo.

En aktivist fra Sorte Torsdag svarer på spørgsmål fra journalister, efter at han har hængt plakater op for det fiktive <br>Boligkriseministeriet. <br>Foto: Joel Saget Fold sammen
Læs mere

PARIS: De sniger sig op ad trappen så lydløst som muligt.

Sorte Torsdag kalder gruppen af unge mænd og kvinder sig, og da de når den rette etage, bliver der givet tegn - og på kommando stormer alle ind i lejligheden og tager indehaveren på sengen.

Men nej, Sorte Torsdag er ingen terrorgruppe. Og det er ikke pistoler og sprængstoffer, de hiver op af lommerne, men champagne og konfetti hvorefter de skruer op for firser-party-rytmerne på den medbragte ghetto-blaster og ønsker sælgeren tillykke med hans dyre lejlighed i Paris' 11. arrondissement. Med aktioner som disse prøver franske unge i øjeblikket at gøre en munter happening ud af et trist faktum: At de trods en god uddannelse og et fast job risikerer at ende som hjemløse, fordi de ikke kan komme ind på boligmarkedet.

Aktivisterne i Sorte Torsdag har opkaldt deres bevægelse efter Frankrigs mest kendte boligannonceblad, der udkommer torsdag morgen. Det er deprimerende læsning for de unge, for i og omkring de store byer findes der stort set ingen etværelseslejligheder under 400 euro om måneden - hvilket normalt er, hvad man har råd til på mindstelønnen, som mange unge tilbydes trods deres gode uddannelser.

Og købemarkedet er ikke bedre, som det fremgår af dagens besøgsmål: En 65 m2 stor treværelses lejlighed til 2,6 millioner kroner, som et ungt par med barn på vej akkurat kunne klare sig i.

Det svarer til 30 fulde års mindsteløn og giver helt ny mening til begrebet »de glade firsere«.

»Vi spiller firser-musik for at sige, at det var meget billigere dengang, for i 1980erne kostede sådan en lejlighed ni års løn,« siger 24-årige Leila, der hjælper med at feje pænt op, inden aktivisterne overlader sælgeren til de næste interesserede købere og drager hjem.

Ministeriet lægger pres
Hjem, det er nu så meget sagt.

For Leila er blandt de aktivister, der sådan set allerede er hjemløse.

Hun arbejder 32 timer om ugen ved siden af historiestudierne og har af nød boet på skift hos venner, siden hun kom til Paris for at læse. Kort før jul var hun derfor med til at besætte en tidligere bankbygning, der har stået tom i tre år. Sorte Torsdag holder til på den øverste etage, på mellemetagerne bor nogle familier, der blev sat på gaden, fordi de ikke kunne klare huslejen, og på de nederste etager har forskellige kunstnere indrettet et fælles studie.

Boligkriseministeriet kalder beboerne sig, der for at lægge pres på regeringen har oprettet en hjemmeside, som med pressemeddelelser om den franske boligkrise til forveksling ligner et rigtig ministeriums hjemmeside.

»Har I fået varmen igen? Den burde være kommet.« En mand med jakkesæt og slips står pludselig i døren til »ministeriet«. Det viser sig at være Paris' grønne viceborgmester Yves Cantassot, der er kommet for give sin »fulde støtte« og for at sikre sig, at alt fungerer.

Sammen med andre aktivister såsom Don Quijotes Børn, der har installeret en teltlejr langs byens Canal Saint-Martin, har Boligkriseministeriet og Sorte Torsdag fået hjemløseproblematikken frem i debatten forud for præsidentvalget om tre måneder.

Den socialistiske spidskandidat Ségolène Royal var lørdag på besøg i »ministeriet«, mens den borgerlige modkandidat Nicolas Sarkozy i weekenden lovede masser af nye boliger for at komme ud af »boligkrisen«.

Borgmestre nægter
Samtidig bryster premierminister Dominique de Villepin sig af, at staten de seneste år har opført flere og flere sociale boligbyggerier og har 500.000 på tegnebrættet for perioden 2005-2009.

»Det er ikke helt forkert. Men der er mange højreborgmestre, der ikke opfører socialt boligbyggeri,« siger viceborgmester Contassot, efter han med et opkald fra sin mobiltelefon har sørget for at kommunen fremover vil tømme skraldespandene i »ministeriet«.

»Den tidligere borgmester i Neuilly afviste socialt boligbyggeri i sin by,« siger Contassot med slet skjult reference til Sarkozy, der som tidligere borgmester i den velhavende parisiske forstadskommune Neuilly-sur-Seine nægtede at leve op til et lovkrav om at 20 procent af boligmassen skal være socialt boligbyggeri. I stedet foretrak han at gøre som en tredjedel af landets borgmestre: rutinemæssigt at betale bøder til staten for at overtræde loven.

Og dermed har man ikke kun sat en kæp i hjulet for en løsning af boligproblemet - man har også lagt kimen til urolighederne i de fattigere forstæder, hvor folk fortsat bliver stuvet sammen som sardiner, mener Contassot: »Når man koncentrerer alle problemet på et sted, så er det klart, at det eksploderer. Man skal distribuere det lidt over det hele.«

»Jeg er enig med ham, altså må alle tage sin del. Det er, hvad vi gør,« lyder det fra viceborgmester Philippe Grange i Neuilly, som desuden siger, at man har mere end fordoblet antallet af »sociale boliger« siden 2001 fra 391 til 937. I 2008 vil man nå op på 1.344 sociale boliger eller fem procent af boligmassen. »Hvordan vil De have, at man på jord, der er en formue værd, opfører socialt boligbyggeri,« spørger Grange retorisk.

Han afviser at gøre som andre franske kommuner og stille krav om, at 20 procent af boligmassen ved nybyggeri skal reserveres til »social boliger«.

»Nej,« siger Grange. »En bygherre, der har købt et stykke jord dyrt, kan man ikke bede om at tilbygge sociale boliger.«