23 hunde fra Sydkorea reddet fra at ende på spisebordet

23 hunde reddet fra en hundegård i Sydkorea, er blevet bragt til USA og klar til adoption. Hundene var blevet avlet med det ene formål, at blive spist.

 

Gårdejeren Moon Suk-Jung havde kontaktet the Human Society International, da han ikke længere ønskede at avle hundene. For hundene fik han ca. 16.000. kroner, som han i stedet brugte på at udvide sin blåbær forretning.

Det er første gang at dyreaktivister har haft held med at redde hunde fra en gård som denne, men de håber ikke på, at det bliver sidste gang. De 23 hunde er blevet bragt til seks forskellige krisecentre i Washington D.C. og Virginia, og forventes alle at blive adopteret.

De er allerede blevet oversvømmet med telefon og e-mail-forespørgsler om hundene.