22 sårede og forbrændte: Eksplosion i Londons metro bliver behandlet som terrorangreb

En bombe er sprunget i Londons metro. Flere er sårede og svært forbrændte, lyder meldingen, mens togdriften er sat ud af drift i området, og antiterrorkorpset er sat ind. Følg seneste nyt her.

Britiskpoliti nær Parsons Green-metrostationen i London. Fold sammen
Læs mere
Foto: KEVIN COOMBS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Britisk politi behandler en eksplosion i et tog på en undergrundsstation i det sydvestlige London fredag som et terroranslag.

Det siger vicekommisær ved Scotland Yard Mark Rowley.

- Hundredvis af betjente deltager i efterforskningen.

Londons ambulancetjeneste siger, at 22 personer er bragt til hospitaler efter eksplosionen. Blandt de kvæstede er skolebørn. Ingen af de sårede er i kritisk tilstand.

Londons politi får hjælp af den britiske efterretningstjeneste MI5 i efterforskningen af sagen, siger Rowley, som leder antiterrorpolitiet.

Han kalder sprængladningen i toget for "hjemmelavet".

Fotos fra et tog på District Line viser en plastikspand i en plastikpose, hvor der ses flammer.

De fleste af de sårede blev ramt af stikflammer, oplyser politiet.

Øjenvidner, som var på stationen, siger, at flere også blev såret, fordi der opstod panik.

- Alle løb mod den samme dør i toget, og nogle blev mast og trampet på, siger en kvinde på stationen. Hun siger, at hun selv blev såret under et panikløb på stationen, da desperate passagerer maste sig vej frem.

En anden kvinde på stationen, Emma Stevie, siger, at hun "måtte løbe for livet".

- Jeg er i sikkerhed. Jeg har netop løbet for livet, hvor mange mennesker løb i panik. Jeg er ikke sikker på hvorfor.

Et andet øjenvidne på Parsons Green siger til Mirror, at "en ildkugle" fløj ned gennem togvognen efter en eksplosion.

En del ambulancer blev sendt til stationen. Brandvæsnet sendte fire brandbiler til stationen sammen med redningskøretøjer. I alt er der omkring 50 brandfolk på stationen Parsons Green Station i det sydvestlige London.

Politiet har rådet folk til at undgå hele området omkring den ramte station.

Københavns Politi siger, at det følger udviklingen i London meget nøje.

/ritzau/Reuters

Herunder kan du læse livebloggen fra tidligere fredag: