21 arbejdere druknet i kinesisk kulmine

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En mineulykke i Kina har kostet 21 minearbejdere livet. Det bekræfter en talsmand for bystyret i Datong ifølge ABC News over for nyhedsbureauet AP.

I alt befandt 247 minearbejdere sig i kulminen Jiangjiawan tæt ved Datong i Shanxi-provinsen søndag aften, da vand pludselig begyndte at fosse ind.

Det lykkedes 223 af minearbejderne at nå op til overfladen i god behold, men de resterende 24 blev fanget i vandmasserne.

Flere end 600 redningsfolk pumpede vand væk og borede huller ned til mineskakten, og de fik reddet fire personer ud af den oversvømmede kulmine. En af dem afgik senere ved døden på hospitalet.

Torsdag blev det så endeligt bekræftet, at de 20 minearbejdere, som ikke blev reddet op af Jiangjiawan-minen også har mistet livet i ulykken. Det samlede dødstal når derfor op på 21.

BNB