2000 mennesker smadrer tidligere verdensrekord i Argentina

Op mod 2000 mennesker i Argentina har slået den bestående rekord i kategorien Længste Flydende Menneskekæde.

Foto: PAULA RIBAS. Op mod 2000 mennesker i Argentina har slået den bestående rekord i kategorien Længste Flydende Menneskekæde.
Læs mere
Fold sammen

Mange af de lokale var med.

Turisterne strømmede til og meldte sig helt frivilligt.

Og en vaskeægte drone svævede over vandene og filmede hele herligheden - også for bevisets skyld.

Ikke færre end 1.941 mennesker hoppede mandag i en argentinsk saltsø og slog en verdensrekord i kategorien Længste Flydende Menneskekæde.

Foto: HANDOUT. Næsten 2000 mennesker deltog i den flydende kæde. Fold sammen
Læs mere

For ja: En sådan kategori findes skam.

Den tidligere rekord stammer fra 2014 og blev sat i Taiwans største sø, Sun Moon Lake.

Arrangørerne dengang kunne kun mønstre sølle 650 mennesker. Mandagens begivenhed havde altså tre gange flere deltagere.

Rekorden blev sat i Laguna Epecuén omkring 600 vest for landets hovedstad, Buenos Aires. Søen hører til de mest salte i verden og gjorde diverse baderinge og "vinger" unødvendige.

Begivenheden har muligvis også skullet tiltrække verdens opmærksomhed:

Foto: PAULA RIBAS. Fold sammen
Læs mere

Laguna Epecuén var i årevis et vigtigt udflugtsmål med landsbyen Villa Epecuén som udgangspunkt for turisterne.

Men byen blev oversvømmet i 1985 - med 25.000 færre turister om året som konsekvens. Nogle kalder den endda Argentinas svar på Atlantis.

Hvis forhåbningerne holder, vil den nye verdensrekord gøre økonomien mere flydende igen.