20-årig smuglede kokain i sine bryster

En kvinde fra Panama havde brysterne fulde af kokain, da hun ankom til Barcelona.

Kokainimplantaterne blev forsøgt smuglet ind i Spanien fra Bogota. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bryster er ikke altid bare bryster. Det må være konklusionen, efter personalet i Barcelonas lufthavn El Prat stoppede en 20-årig kvinde fra Panama.

Hun vakte opsigt, da hun virkede nervøs og ikke kunne redegøre for, hvad hun skulle i Spanien. Hun blev stoppet af lufthavnspersonale, og en nærmere undersøgelse afslørede, at en blodig forbinding dækkede hendes bryster.

Det fund fik ifølge nyhedsbureauet Reuters personalet til at sende kvinden til et lokalt hospital for at tjekke, om det nu også kunne passe, når hun sagde, at hun for nylig havde fået foretaget en brystimplantation.

Undersøgelsen afslørede ingen silikone, men derimod 1,38 kilo kokain gemt i poser i brysterne. Lægerne konstaterede, at kokainen var sivet ud i kvindens blod, så episoden kunne let være endt endnu mere katastrofal for hende.

Hun ankom til Spanien fra Bogota i Colombia, og spansk politi formoder, at kvinden inden afrejse er blevet tvunget til at lade sig operere og fylde med kokain af colombianske narkobagmænd.

BNB/Reuters