Mindst 19 personer har mistet livet i en brand på et kasinohotel i Cambodja – nær grænsen til Thailand. Omkring 30 andre er savnet, og 60 er kvæstet.

»Antallet af dødsofre kan stige med mere end 20,« siger Sek Sokhom, som er informationschef for de lokale myndigheder i byen Poipet i provinsen Sa Kaeo i Thailand ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Branden skete på hotellet Grand Diamond City, hvor over 400 ansatte og gæster var i kasinoet eller i hotelbygningen, da ilden brød ud ved midnat (lokal tid).

Videoer fra stedet, som AFP er i besiddelse af, viser bygningen opslugt af flammer, og brandfolk, der forsøger at kontrollere branden.

Videoerne viser også redningsfolk, der forsøger at få folk ned fra en brændende afsats.

En video viser en mand, der sidder i et vindue, mens der kommer røg ud af vinduer. En anden viser en gruppe mennesker, der står tæt på en afsats, mens flammerne kommer tættere på dem.

Politiet har ikke oplyst noget om de omkomnes nationalitet.

En kilde i Thailands udenrigsministerium siger, at de thailandske myndigheder koordinerer indsatsen ved branden med lokale myndigheder.

De kvæstede er blevet bragt til hospitaler i den thailandske provins Sa Kaeo.

Ifølge det thailandske medie Bangkok Post har kasinohotellet 17 etager og over 100 hotelværelser. Kasinohotellet er et af mange af sin slags, der ligger på grænsen mellem Thailand og Cambodja.

Poipet er en populær feriedestination for folk fra Thailand, hvor de fleste former for gambling er ulovlige.

Cambodja er et af de fattigste lande i Sydøstasien. Dets indbyggere er formelt set udelukket fra at bruge kasinoerne.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.