17 trampet ihjel foran kirke i Nigeria

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

NIGERIA: 17 blev dræbt og adskillige andre såret, da der af endnu ukendte årsager opstod panik foran en kirke i det østlige Nigeria lørdag. Det oplyser en talsperson for landets regering.

De dræbte blev ifølge nyhedsbureauet AFP formentlig alle trampet ihjel foran den katolske kirke St. Dominic i staten Anambra, hvor et større antal mennesker var samlet til en natlig ceremoni for at markere Allehelgensdag.

»Vi har besøgt hospitalet i Nkpor og fandt 17 lig, der blev bragt ind fra ulykkesstedet,« siger talsmand Mike Udah til AFP.

Guvernør i Anambra Peter Obi, der selv havde deltaget i ceremonien i kirken, men som havde forladt den inden panikken opstod, lovede lørdag, at han ville igangsætte en undersøgelse for at fastslå årsagen til tragedien.

BNB