17 personer er dræbt i ulykke på turistbåd i USA

17 personer dræbt i ulykke i turistattraktion. Brasiliansk kirurg anholdt efter fatalt silikoneindgreb. Rusland starter netkampagne for at få mistænkt spion løsladt. Få overblikket over nattens nyheder fra udlandet her.

Foto: SOUTHERN STONE COUNTY FIRE PROTE. 31 personer - heriblandt flere børn - var om bord på turistbåden, da det kæntrede og sank til bunds. Adskillige er bragt til hospitalet.
Læs mere
Fold sammen

17 personer mister livet i ulykke med turistbåd i USA

17 personer mistede torsdag livet, da en særlig turistbåd kæntrede ved byen Branson i den amerikanske delstat Missouri.

Derudover er syv personer kommet til skade.

Det skriver amerikanske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Båden, der er designet til også at kunne køre på vejen, var en del af turistattraktionen "Ride the Ducks", hvor besøgende bliver kørt rundt i det specialdesignede fartøj både til vands og til lands.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

31 personer - heriblandt flere børn - var om bord på fartøjet, da det kæntrede og sank. Adskillige er bragt til hospitalet.

Det lokale beredskab fra Southern Stone-distriktet bekræftede tidligere over for mediet KYTV, at der var omkomne i forbindelse med ulykken.

Båden kæntrede, mens området på den kunstige Table Rock-sø var plaget af stormfuldt vejr. Søen ligger på grænsen mellem Missouri og Arkansas.

Torsdag aften lokal tid var dykkere og redningsarbejdere stadig i gang ved området omkring søen.

Ifølge de lokale myndigheder vil redningsarbejderne blive på stedet natten over.

- Det bliver en udfordrende nat og morgen, siger sherif i Stone County Doug Rader ifølge AP.

Suzanna Smagala fra Ripley Entertainment, der ejer turistattraktionen "Ride the Ducks", siger, at selskabet har bidraget til redningsarbejdet.

Hun tilføjer, at det er selskabets første ulykke i mere end 40 år.

Branson ligger omkring 320 kilometer sydøst for Kansas City og er et populært feriemål for familier.

/ritzau/

Selv Trumps efterretningschef er på bar bund om Putin-møde

Det svæver fortsat i det uvisse, hvad der blev sagt på mødet mellem USA's præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, tidligere denne uge.

Selv ikke Dan Coats, der er chef for USA's nationale efterretningstjeneste, ved, hvad de to mænd talte om.

Det afslører Coats torsdag på en sikkerhedskonference i Aspen i Colorado, skriver nyhedsbureauet AP.

- Jeg ved ikke, hvad der skete på mødet, erkender han.

Coats, der som chef for National Intelligence har til opgave at holde øje med USA's i alt 17 efterretningstjenester, fortæller også, at hvis han var blevet spurgt, ville han have rådet Trump til ikke at mødes med Putin på enmandshånd. De to præsidenters samtale blev kun overværet af tolke.

Coats gik efter topmødet i rette med Trumps udtalelser om mulig russisk indblanding i den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016. På et pressemøde med Putin kom Trump med udtalelser, som tilsyneladende støttede Ruslands afvisning af påstanden om indblanding.

Og det reagerede efterretningschefen på.

- Vi har været tydelige i vores vurdering af russisk indblanding i valget i 2016 og deres vedvarende og udbredte bestræbelser på at underminere vores demokrati, meddelte han i en pressemeddelelse.

På torsdagens sikkerhedskonference i Colorado siger Coats, at han bare udførte sit arbejde, da han udsendte meddelelsen.

- Det var vigtigt at melde klart ud på vegne af efterretningstjenesterne og på vegne af det amerikanske folk, siger han med henvisning til de mange efterretningsrapporter, der har konkluderet, at Rusland forsøgte at påvirke udfaldet af valgkampen.

Mens Coats talte på sikkerhedskonferencen, blev det fra Washington meddelt, at Vladimir Putin er inviteret på besøg i Det Hvide Hus til efteråret.

Da en journalist fra NBC informerede Coats om nyheden, satte han hånden op for øret og sagde:

- Sig det lige igen.

Han tog derefter en dyb indånding og fortsatte:

- OK.

/ritzau/

Brasiliansk kirurg er anholdt efter fatalt silikoneindgreb

Den brasilianske plastikkirurg Denis Furtado med tilnavnet "Dr. Bumbum" (brasiliansk slang for numse, red.) er torsdag blevet anholdt af politiet i den brasilianske storby Rio de Janeiro.

Det sker, fire dage efter at en af hans patienter mistede livet efter et indgreb, der skulle forstørre patientens baller.

Politiet siger, at det har ledt efter Furtado siden søndag, hvor patienten - en 46-årig kvindelig bankbestyrer - døde på et hospital efter indgrebet.

Hun ankom angiveligt til hospitalet med høj puls efter at have fået sprøjtet silikone ind i begge baller. Dødsårsagen ligger dog endnu ikke fast.

Furtado sagde torsdag, at han ikke havde gjorde noget forkert.

- Der skete et dødsfald. Et dødsfald, der kunne opstå for en hvilken som helst læge, siger Denis Furtado til nyhedsmediet G1.

Furtados advokat, Naiara Baldanza, siger, at hendes klient er uskyldig, og at han ikke meldte sig til politiet, fordi han var i panik.

Furtado er kendt for at specialisere sig i numseforstørrende indgreb.

Hans arbejde har gjort ham til en kendt personlighed i Brasilien, og han har en stor skare af følgere på de sociale medier.

Blandt andet følger 645.000 personer ham på Instagram, hvor han lægger billeder op af sine patienter før og efter indgreb.

/ritzau/Reuters

Rusland starter netkampagne for at få mistænkt spion løsladt

Maria Butina er blandt andet mistænkt for at have været i kontakt med russiske diplomater og for at være i besiddelse af kontaktoplysninger på folk, som ifølge USA er ansatte i den russiske efterretningstjeneste FSB. Fold sammen
Læs mere

Det russiske udenrigsministerium har iværksat en kampagne på nettet for at få 29-årige Maria Butina løsladt fra sin varetægtsfængsling i USA.

Maria Butina, der er studerende og våbenaktivist, er af USA mistænkt for at være hemmelig agent for Rusland.

Hun er blandt andet mistænkt for at have været i kontakt med russiske diplomater og for at være i besiddelse af kontaktoplysninger på folk, som ifølge USA er ansatte i den russiske efterretningstjeneste FSB.

Derfor blev hun søndag anholdt, og onsdag blev hun ved en domstol i Washington varetægtsfængslet.

Men sent torsdag aften har Rusland altså opfordret amerikanerne til at løslade den 29-årige russiske kvinde.

Det sker under hashtagget #FreeMariaButina (befri Maria Butina, red.) på det russiske udenrigsministeriums Twitter-profil. Her er profilbilledet også skiftet til et billede af Butina sammen med hashtagget.

USA beskylder Butina for at have benyttet sig af sit medlemskab af våbenlobbyen National Rifle Association til at opnå kontakt med ledere i Det Republikanske Parti og til andre amerikanske politikere og ledere.

Hun skal angiveligt have samlet information om amerikanske embedsmænd og organisationer og have videregivet oplysningerne til en højtstående russisk embedsmand, som hun afrapporterede til.

Ifølge anklagemyndigheden var sex og bedrag blandt de trick, hun benyttede for at skabe kontakt til indflydelsesrige amerikanere.

Avisen Washington Post skriver, at den amerikanske sikkerhedstjeneste FBI har holdt øje med Butina i månedsvis. Og tilbage i april blev hendes hjem gennemsøgt, oplyser hendes advokat.

I samme periode var hun ved at færdiggøre sin kandidatgrad i statskundskab fra American University i Washington.

/ritzau/

Tyrkisk domstol afviser at udlevere formodet IS-rekruttør

En australsk statsborger, som mistænkes for at have arbejdet som rekruttør for Islamisk Stat (IS), slipper for at blive udleveret til retsforfølgelse i sit hjemland.

En domstol i den tyrkiske by Kilis afviste sent torsdag en anmodning fra Australien om at sende den formodede IS-sympatisør Neil Prakash tilbage.

Den 27-årige Prakash, der er født i Melbourne, sættes i forbindelse med adskillige angrebsplaner på australsk jord og har optrådt i IS-videoer og magasiner fra den ekstremistiske gruppe.

Han har også opfordret "enlige ulve" til at udføre angreb i USA.

Australiens premierminister, Malcolm Turnbull, er skuffet over domstolens afgørelse, siger han fredag.

- Vi vil arbejde tæt sammen med de tyrkiske myndigheder for at se, hvordan vi kan sikre, at han bringes tilbage og stilles for en australsk domstol. Han er fortsat tilbageholdt i Tyrkiet, siger Turnbull.

Den australske avis Daily Telegraph rapporterer fra Kilis, at Neil Prakash i første omgang blev beordret løsladt, men efterfølgende sigtet i henhold til tyrkisk lov for at være medlem af IS.

Australien har siden Prakash blev anholdt for næsten to år siden lagt pres på Tyrkiet for at få ham udleveret.

Prakash blev pågrebet, da han på falske papirer forsøgte at komme ind i Tyrkiet fra Syrien.

I 2015 meddelte den australske regering, at personer, som støttede Neil Prakash økonomisk, ville kunne idømmes op til ti års fængsel.

Baseret på amerikanske efterretningsoplysninger oplyste regeringen i 2016 fejlagtigt, at Prakash var blevet dræbt i et luftangreb mod den irakiske by Mosul.

Neil Prakash risikerer en livstidsdom, hvis han i Australien bliver kendt skyldig i terrorisme, skriver AP.

- Vores mål er at sikre, at Neil Prakash aldrig bliver i stand til at praktisere sit ondskabsfulde job som terrorist, siger premierminister Malcolm Turnbull.

/ritzau/AP

Moderne slaveri er mest udbredt i Nordkorea

Moderne slaveri er mest udbredt i Nordkorea og andre lignende regimer, fastslår en ny rapport fra Global Slavery Index.

De vestlige lande har dog også et medansvar, da de importerer varer for en værdi svarende til 350 milliarder dollar, der produceres under forhold, hvor der er mistanke om slaveri, konkluderer rapporten. Det skriver nyhedsbureauet AP.

40,3 millioner mennesker på verdensplan var udsat for moderne slaveri i 2016, estimerer rapporten.

Det højeste niveau blev fundet i Nordkorea, hvor 1 ud af 10 personer levede under sådanne forhold.

Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Walk Free Foundation, som er en fond, der arbejder for at bekæmpe slaveri og menneskehandel.

Ifølge fondens stifter, Andrew Forrest, skal rapporten presse regeringer og virksomheder til at gøre mere for at bringe moderne slaveri til en afslutning.

- Ved at kortlægge handelsmønstre og fokusere på de produkter, der produceres under slavehandlen og derefter importeres til verdens største økonomier, bliver det tydeligt, at de rigeste lande også har et ansvar, siger han.

Ifølge en af de personer, der selv har været udsat for slavehandel i Nordkorea, er det vigtigt at huske på, at der gemmer sig virkelige mennesker bag tallene.

- Det er over 40 millioner mennesker. De er ikke bare tal. Det kunne ske for hvem som helst. Det skete for mig, min mor og min søster, siger Yeon-mi Park, der selv har været udsat for moderne slaveri i Nordkorea.

Hun flygtede til Kina og studerer nu på Columbia Universitet i New York i USA.

- Det handler om mennesker, der blot er født på det forkerte sted på jorden og bliver straffet for det, siger hun.

Moderne slaveri er i rapporten defineret som arbejde, der involverer trusler, vold og bedrag med det formål at fjerne folks ret til at kontrollere deres egen krop, ret til at bestemme hvilken type arbejde, de vil udføre, og ret til at sige op.

/ritzau/