17-årig pige drev rundt på havet i tre uger

Ud af 59 passagerer var den 17-årige Aicha fra Elfenbenskysten en ud af kun tre overlevende.

Migranter ankommer til den sydøstlige kyst på den spanske ø Gran Canaria tidligere i år. De nåede frem i træbåd. Javier Bauluz/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Aicha – en 17-årig pige fra Elfenbenskysten – blev set fra luften af besætningen i en helikopter fra Spaniens luftvåben, efter at hun havde drevet rundt i en båd på havet i tre uger uden vand og mad.

Omkring hende lå døde mennesker, som var døde af tørst. Hun var en af kun tre overlevende på båden, som sejlede ud med 59 ombord.

Det er den hidtil største tragedie i en migrantbåd på vej mod De Kanariske Øer.

»Jeg græd, da jeg så helikopteren nærme sig,« siger hun i en tv-optagelse, som BBC viste lørdag, hvor Aicha var blevet genforenet med de personer fra flåden, som reddede hende.

»I begyndelsen bad vi, da vi drev rundt og manglede vand. Folk lå grædende og råbte på vand, inden de døde. Nogle fik havvand i en sko,« siger hun i et interview.

»Ingen havde kræfter til at kaste de døde i havet, tilføjer hun. En løjtnant i den spanske flåde, Cristina Justo,« siger, at de tre overlevende var fuldstændigt dehydrerede.

Aicha forlod sin hjemby i Elfenbenskysten i november, hvor hun tog til Mauretanien. Her fik hun en plads i båden. Hendes ældre søster vidste, at hun ville begive sig ud på den farefulde rejse.

Et af de besætningsmedlemmer, som var på helikopteren, der reddede Aicha, siger, at han ved, at der vil komme nye lignende missioner for helikopterne.

Tusindvis af afrikanere søger mod bedre liv i Europa, og trafikken af migranter fortsætter til blandt andet de spanske ferieøer Gran Canaria og Tenerife.

Siden 2015 er over en halv million migranter kommet med både til Italien, siger IOM, Den Internationale Organisation for Migration.

/ritzau/