16 civile og 13 talibanere dræbt under kampe i Afghanistan

16 civile og 13 talibanere blev torsdag dræbt, da NATO-styrker og afghanske styrker angreb en træningslejr i det sydlige Afghanistan.

Torsdag blev 16 civile og 13 medlemmer af den islamistiske talibanmilits dræbt, da NATO-styrker sammen med afghanske styrker angreb en taliban-træningslejr i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan.

Ifølge den lokale politichef blev de civile holdt af talibanerne i træningslejren. Der var både kvinder og børn blandt sårede, som blev bragt til et lokalt hospital.

Der er fredag endnu ingen kommentarer fra NATO-styrkerne på angrebet.

Storbritannien har omkring 5200 soldater i området, og Danmark har omkring 400 soldater i området under britisk kommando.

/ritzau/AFP