15 ukrainske soldater dræbt på et døgn

15 ukrainske soldater er blevet dræbt i kampe med prorussiske separatister i det østlige Ukraine det seneste døgn. Det oplyser den ukrainske forsvarsminister, Stephan Poltorak, ifølge Reuters.

Poltorak oplyser, at kampene især har været intense omkring byen Debaltseve, der ligger nordøst for separatist-højborgen Donetsk, hvor ukrainske styrker delvist er blevet omringet af bevæbnede separatister.

Udover de 15 dræbte er yderligere 30 blevet såret i kampene det seneste døgn, oplyser forsvarsministeren.

BNB