13 personer drukner i bådulykke i Nicaragua

Læs mere
Fold sammen

Managua: 13 costaricanere omkom lørdag, da en turistbåd kæntrede ud for den caribiske ø Little Corn Island i Nicaragua.

Om bord var turister fra lande i Mellemamerika og USA, men alle de omkomne stammer fra Costa Rica.

En talskvinde for regeringen og præsidentens kone i Nicaragua, Rosario Murillo, siger ifølge AFP, at "ud af de 32 passagerer mistede 13 livet".

De overlevende er blevet fragtet til Big Corn Island, der ligger tæt på ulykkesstedet.

Lokale medier skriver, at kaptajnen, der også ejer den involverede båd, er anholdt, efter at han blev reddet. Myndighederne er i gang med at efterforske sagen.

/ritzau/AFP