Antallet af dræbte i den seneste tids voldsomme naturbrande i Chile er steget til 122 personer. Heraf er 32 identificeret. Det oplyser retsmedicinske myndigheder i Chile ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der ledes fortsat efter personer, som er blevet meldt savnet i forbindelse med brandene, lyder det.

De fleste dødsfald er sket i kystbyen Viña del Mar. Byen er populær blandt turister og er kendt for sine strande og botaniske haver. Den ligger i regionen Valparaíso, som er den region, der er hårdest ramt af brandene.

Gaderne i Viña del Mar er mandag fyldt med aske, forkullede biler og andre genstande, der er blevet ødelagt i flammerne.

Der er nu tale om den tredje mest dødelige naturbrand, som verden har set i dette århundrede, skriver AFP.

- Jeg har stadig en klump i halsen, og det er ikke så meget på grund af de materielle ting, men jeg har mistet flere venner fra nabolaget her omkring, fire mere deroppe. Det er det, som gør mest ondt, fortæller en 34-årig mand i byen ved navn Hugo de Filippi.

Frivillige har mandag været på gaden i byen med vand, tøj og mad, mens de med skovle og koste har forsøgt at hjælpe med oprydningsarbejdet, efter brandene har sat sine tydelige spor.

- Det her er virkelig en katastrofe. I dag fjerner vi affald … Så kommer vi rundt med de ting, folk har behov for, til hvert hus, siger 23-årige Camila Perez, som er frivillig.

Borgmesteren i Viña del Mar, Macarena Ripamonti, fortalte søndag til journalister, at 190 personer i byen stadig er savnet.

Myndighederne har indført et udgangsforbund mandag, som gælder fra mandag klokken 21 lokal tid til klokken 5. Det skal gøre det lettere at udføre både oprydningsarbejdet og det retsmedicinske arbejde.

Brandene i regionen begyndte fredag, og fik styrke fra kraftig vind og en ekstrem hedebølge, som har fået temperaturerne til at stige til omkring 40 grader. Der er desuden et efterforskningsarbejde i gang, der skal opklare, hvorvidt de kan have været påsat.

På tværs af Chile kæmper man med over 40 naturbrande.

Ligesom Chile er også Colombia udfordret de høje temperaturer. Hedebølgen kan også have kurs mod Argentina, Paraguay og Brasilien.

Derudover er den sydlige del af Sydamerika aktuelt påvirket af tørke, som er forårsaget af vejrfænomenet El Niño.

El Niño opstår af naturlige årsager med to til syv års intervaller.

Mens 2023 var det varmeste år nogensinde, har Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) i januar meddelt, at El Niño kan være med til at gøre 2024 endnu varmere end 2023.

Under en El Niño udløses en række vejr- og klimamæssige forandringer over store dele af kloden.

/ritzau/